Så da corona kom, så sad vi dér. Derhjemme. Måske med vores partner, børn i hjemmeskole eller helt alene. Og så var det måske ikke drømmescenariet alligevel. For hvad med det sociale på arbejdspladsen? Hvad med den faglige sparring og feedback? Rigtig mange har under nedlukningerne opdaget, at hjemmearbejdet ikke var den drøm, som ellers havde rumsteret i baghovedet.
Andre har følt, at det lige var dét, der fik alle ender til at mødes. For nu var der mulighed for at sprede arbejdsdagen ud over hele døgnet, så man kunne få plads til lidt private gøremål også. På arbejdet er møder blevet mere effektive, fordi de er foregået over Teams, og der har været mere ro til at fokusere.
Uanset om du tilhører den ene eller den anden gruppe – eller måske den tredje, der trives med begge dele – så er det fælles for de fleste, at drømmen om den optimale work-life-balance står skarpere. Vi ved, hvad vi vil nu.
HVAD KAN VI BRUGE LÆRINGEN FRA NEDLUKNINGERNE TIL?
”Det er meget positivt, at flere har fundet ud af, hvordan de trives bedst, fordi de har været tvunget til at stoppe op og finde ud af, hvad det egentlig er, de sætter pris på i hverdagen,” fortæller psykolog hos Falck, Ida Tetzlaff. ”På den lange bane er det ret god viden.”
Størstedelen af dem, som Falcks psykologer møder, er medarbejdere, der ikke trives derhjemme.
”Nogle troede, at de ville trives med hjemmearbejde, og nu fungerer det slet ikke for dem. Der er mange, der har brug for strukturen ved at gå på arbejde og gå hjem igen og holde fri, så det hele ikke flyder sammen. Det kan blive vanskeligt at finde ud af, hvornår man kan holde fri, og hvornår det forventes, at man arbejder. Og så er der mange, der giver udtryk for at mangle den uformelle snak ved kaffemaskinen eller en kollegas gode, faglige sparring,” siger psykolog Ditte Ahm.
Hun tilføjer, at folk, der er startet i nyt job under corona, kan være særlig hårdt ramt: ”Der er virkelig nogen, der mistrives og aldrig rigtig er faldet til, fordi de kun har siddet derhjemme.”
Ida Tetzlaff understreger, at der formentlig findes lige så mange, der stortrives.
”Når du ikke skal køre dine børn til tre forskellige aktiviterer, og du også bliver tvunget til at skære ned på sociale arrangementer, er du tvunget til at være mere til stede og kan hoppe ud af hamsterhjulet. Det er en kæmpe fordel for nogle.”
Samtidig har mange også opdaget, at struktur fungerer. Hvis du for eksempel i september stadig sad i joggingtøjet fra den første nedlukning, så er du formentlig én af dem, der har lært, at det ikke nødvendigvis fungerer. ”Noget så usexet som at stå op og gå i seng på nogenlunde faste tidspunkter. Få bevæget sig. Spist fornuftigt. Sådan nogle lidt kedelige råd. De er faktisk ret gode, hvis man skal trives hjemme,” siger Ida Tetzlaff.
Fælles for de fleste er, at de nu har fundet en prioritering, der fungerer. Og med genåbningen af landet, kan ledere rundt omkring på de danske arbejdspladser forvente at deres medarbejdere er meget mere bevidste om, hvad der fungerer for lige netop dem.
”Nu skal vi alle finde rytmen igen, men hvis der er noget, vi kan bruge nedlukningen til på arbejdspladsen, så er det, at den kan åbne for snakken om: Hvordan gør vi det bedst her? Og er der noget, der fungerede, som vi kan tage med os videre? Så er det ret godt givet ud,” siger Ditte Ahm.
