Arbejdspladsvurdering (APV)

Optimér jeres arbejdsmiljø med Falcks APV-abonnement

Med Falcks APV-abonnement sørger Falcks arbejdsmiljøkonsulent for, at der er styr på APV, handlingsplaner og målrettede sundhedstiltag

En APV er lovpligtig og skal udarbejdes af alle virksomheder mindst hvert 3. år – eller hvis der sker ændringer i fx arbejdsprocesser, som har betydning for arbejdsmiljøet. APV'en giver mulighed for at identificere de områder, hvor der er behov for en systematisk indsats til at forbedre både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

Healthcare DK FP_3 - Web_16_9

Få overblik og handlingsplan

Falcks APV rækker langt ud over de fordele, som den lovpligtige standardvurdering giver. Vores erfarne arbejdsmiljøkonsulenter designer et målrettet tjek af alle virksomhedens arbejdspladser.

I får hjælp til at udforme spørgerammen, som jeres medarbejdere besvarer, samt en målrettet og konkret handlingsplan med forslag til forbedring af arbejdsmiljøet. Hvis I allerede har andre strategiske sundhedstiltag i jeres virksomhed, inkluderes disse i planen.

Healthcare DK Consultation 2 - Web_16_9

Jeres faste arbejdsmiljøkonsulent

Jeres virksomhed får tilknyttet en fast arbejdsmiljøkonsulent, der står for analyse, dataindsamling og rapportering – inkl. en prioriteret liste med forslag til indsatser, der kan løfte arbejdsmiljøet og dermed arbejdsglæden.

Arbejdsmiljøkonsulenten vil desuden en gang om året foretage et statusopkald til virksomheden angående arbejdsmiljø, hvor der er mulighed for at få sparring og rådgivning efter behov.

Sådan fungerer Falcks APV-abonnement

1. APV

Udførelse af APV baseret på standard spørgeramme inkl. jeres virksomheds behovsbestemte spørgsmål - vi sikrer den optimale spørgeramme, så jeres behov afklares.

2. Rapportering

Rapport og handlingsplan udarbejdes af Falck. Handlingsplanen kobles sammen med jeres strategiske sundhedstiltag samt andre tiltag, der er implementeres med henblik på forbedring af arbejdsmiljøet i jeres virksomhed.

3. Rådgivning

Med udgangspunkt i jeres rapport udarbejdes et forslag til en handlingsplan, og der afsættes et to timers rådgivningsmøde med henblik på fastlæggelse af de sundhedstiltag, som giver den største effekt.

4. Trivselsundersøgelse

6 måneder efter APV’en følger vi op med en trivselsmåling samt rapport, så der sikres fremdrift på de iværksatte tiltag i jeres virksomhed.

5. Sparring

Arbejdsmiljøkonsulenten er løbende tilgængelig for råd og vejledning.

6. Årlig opfølgning

Arbejdsmiljøkonsulenten følger én gang årligt op på APV’en for at sikre, at de igangsatte sundhedstiltag har den ønskede effekt.

Kontakt os

Åbent 8-16

Vil du høre mere?

Åbent 8-16

Telefon: 70 33 04 04
E-mail: salg@falckhealthcare.dk
Send e-mail