Psykologer er sundhedsfaglige eksperter, der arbejder med trivsel, mistrivsel og udvikling på forskellig vis. Mange psykologer arbejder inden for sundhedsområdet, men der er også psykologer, der udelukkende arbejder med ledelse og HR.
Psykologer er sundhedsfaglige eksperter, der arbejder med trivsel, mistrivsel og udvikling på forskellig vis. Mange psykologer arbejder inden for sundhedsområdet, men der er også psykologer, der udelukkende arbejder med ledelse og HR.
Psykologer udfører forskellige opgaver, herunder:
Læs om hvordan et forløb hos en psykolog foregår
Psykologer har en kandidatgrad fra universitetet, og der er tale om en beskyttet titel. Det er en overvejende teoretisk uddannelse med en enkelt praktik undervejs. I arbejdet kan psykologen opnå autorisation, som dokumenterer en praksiserfaring og grundig oplæring inden for både afklaring og intervention.
Psykologer specialiserer sig typisk inden for et område i længere perioder, men kan også skifte eller kombinere deres spidskompetencer. De tre overordnede retninger med specialer er børn, voksne og arbejds- og organisationspsykologi.
Du finder psykologer flere steder. Der er psykologer i egne klinikker og i klinikfællesskaber, kommuner, regioner, staten samt på private arbejdspladser og i NGO’er. Fordi trivsel, mistrivsel og udvikling kan være et emne i alle facetter af livet, kan man møde psykologer forskellige steder alt efter, hvem man er, og hvilken livssituation man står i.
Psykologen arbejder mere eller mindre tværfagligt i både private og offentlige stillinger. Når mennesker er i mistrivsel, kan det skyldes en kombination af udfordringer – kroppen, psyken og de sociale forhold hænger sammen på både tydelige og mindre tydelige måder.
Psykologen bruger altid sin faglighed til at vurdere, om der er andre fagligheder, der skal/kan bidrage til den bedst mulige hjælp i en konkret og aktuel situation.