Her kan du tilgå en lang række forskellige e-læringsmoduler, som du kan tage i brug i forbindelse med din vej tilbage til arbejdsmarkedet.
Falck er Danmarks største leverandør af social- og beskæftigelsesrettede indsatser til borgere på offentlig forsørgelse. Vi samarbejder med over halvdelen af landets kommunale jobcentre. Vi samarbejder også med virksomheder landet over, for at sikre at borgere har gode muligheder for at nå deres mål om at komme i arbejde. Faktisk samarbejder vi i gennemsnit med 4.800 virksomheder hvert år. Vores stærke netværk giver os mulighed for at matche ledige borgere med egnede stillinger og praktikpladser, hvilket også hjælper virksomheder med at finde kvalificerede medarbejdere.
Vi leverer social- og beskæftigelsesrettede indsatser inden for Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats (LAB) og Serviceloven (SEL).
Vi tilbyder hver enkelt borger en helhedsorienteret og individuelt tilrettelagt indsats i tæt samarbejde med vores konsulent, evt. sundheds- eller socialfaglige eksperter og jobcenteret. Vores brede vifte af beskæftigelsesrelaterede ydelser og løsninger hjælper og støtter borgerne og det offentlige i at skabe et positivt og værdifuldt arbejdsliv for den enkelte borger.
På denne side kan du finde et udvalg af forskellige e-læringsmoduler, som du kan kigge igennem og få gode råd og tips, som du kan tage i brug i din egen jobsøgningsproces. Det gælder bl.a. hvordan du kan skrive et godt CV, forberede dig bedst muligt til en jobsamtale og hvordan du kan bruge LinkedIn på en fordelagtig måde i din jobsøgning.
I Falck har vi en stærk tro på, at alle har en plads på arbejdsmarkedet. Derfor stræber vi efter at gøre vores bedste hver dag, for at hjælpe borgere ud på eller tilbage på arbejdet på en tryg og rolig måde. Vi fokuserer på at give borgerne de nødvendige værktøjer og den rette støtte, så de kan finde fodfæste på arbejdsmarkedet
Du kan læse meget mere om vores social- og beskæftigelsesrettede indsatser og samarbejder her.