Vi støtter familier i alle livets faser: fra de første skridt ind i forældreskabet, til håndtering af komplekse udfordringer i opvæksten og overgangen fra barn til ung. Vi handler hurtigt og omsætter vores omsorg til konkrete og effektive indsatser, altid i overensstemmelse med Barnets Lov og Serviceloven.
Vores familiebehandlere har solid erfaring og er fagligt funderede gennem en familiebehandleruddannelse samt socialfaglig, pædagogisk eller psykologisk baggrund.
Vi arbejder med anerkendte metodiske tilgange - blandt andet de mentaliseringsbaserede - og anvender en målrettet, løsningsfokuseret og systemtisk tilgang baseret på ICS-metoden. Det sikrer inddragelse og medbestemmelse for både barnet, den unge og familien som helhed.
For at skabe gennemsigtighed og dokumentere progression anvender vi et internt progressionsværktøj. Det giver både familien og rådgiveren et klart overblik over udviklingen og understøtter det skriftlige materiale.
Alle vores indsatser er kendetegnet ved høj kvalitet og stor fleksibilitet. Vi ved, at behov ofte opstår uden for almindelig arbejdstid – derfor er vi tilgængelige, når der er brug for os, også efter kl. 17.00 og i weekenderne.
Du kan læse meget mere om vores forskellige indsatser nedenfor.