Øvelserne kan anvendes, hvis du oplever smerte i led eller muskler i kroppen.
Du kan spørge din læge, fysioterapeut eller anden sundhedsfaglig person, om du kan udføre øvelserne på egen hånd.
Se videoerne fra start til slut, før du går i gang med øvelserne.
Lav øvelserne i et roligt tempo, og lyt til kroppen undervejs.
Det er normalt at opleve den kendte smerte og muskelømhed under udførsel af øvelserne. Dog er det vigtigt, at du stopper, hvis smerten forværres betydelig.
Hvis en øvelse medfører øget smerte mere end to timer efter endt udførelse, bør du fjerne øvelsen fra træningsprogrammet. De øvrige øvelser kan fortsættes uændret.
Hvis den kendte smerte eller muskelømhed varer mere end en time efter træningen, eller hvis du oplever betydelig ømhed dagen efter, bør du reducere intensiteten næste gang, du udfører øvelsen.