There is a license error on this site:
License has expired
The Web site remains functional, but this message will be displayed until the license error has been corrected.

To correct this error:If you do not have a license file, please request one from EPiServer License Center.
Sådan kan du undgå en tennis- eller golfalbue

Sund viden

Tennis- og golfalbue

Mand med smerter i albuen

Skrevet af Simon Thybo, fysioterapeut og Head of Physical Network, Data and Quality

En tennisalbue og en golfalbue er to almindelige former for albuesmerter. Begge skyldes en overbelastning af senerne, der hæfter sig til knoglen ved albuen.

Tilstandene opstår ofte, hvis du gentagne gange har lavet de samme bevægelser med hånden og underarmen, f.eks. skrivning, brug af computermus eller håndværksarbejde. Det kan føre til små irritationer i senerne. Det sker typisk over tid og rammer især voksne mellem 30 og 60 år.*

Vidste du...

At langt de fleste, der rammes af en tennis- eller golfalbue, faktisk sjældent har spillet tennis eller golf?*

Navnene kommer blot fra de sportsgrene, hvor bevægelserne typisk fremprovokerer disse tilstande. 

Selvom symptomerne og behandlingen er næsten ens for de to tilstande, er der forskel på, hvor smerterne sidder. Ved en tennisalbue er smerterne på ydersiden af albuen, mens smerterne er på indersiden ved en golfalbue.

Som nævnt, opstår begge tilstande ved en overbelastning af underarmens muskler og de sener der hæfter sig til albueknoglen. De muskler, der styrer bevægelserne i håndleddet og fingrene, starter ved albuen. Ved en tennisalbue er det typisk senerne fra de muskler, der strækker fingrene og håndleddet, der overbelastes. Det kan for eksempel ske ved gentagne baghåndsslag i tennis. Ved golfalbue er det derimod senerne fra de muskler, der bøjer fingrene og håndleddet, der irriteres. Dette ses ofte ved gentagne golfsving, hvor håndleddet bøjes og underarmen roteres.

Hvordan føles det? 

Symptomerne ved begge tilstande kan variere, men de mest almindelige er:

  • Ømhed og smerter på indersiden eller ydersiden af albuen.
  • Ubehag ved brug af hånden, f.eks. når du løfter en kop, bruger værktøj eller giver hånd.
  • Eventuel stivhed af leddet eller nedsat muskelstyrke.
  • Smerter ved tryk på musklerne og bevægelse af underarmen.

For mange mennesker kan disse smerter have stor betydning for deres hverdag og livskvalitet. Det er derfor helt naturligt at søge hjælp hos egen læge eller andre sundhedsprofessionelle.

Hvad kan du selv gøre?

Der findes flere måder, du selv kan prøve at lindre symptomerne på. Du kan med fordel afprøve nedenstående råd. Det er dog ikke sikkert, at de er effektive for alle.

Aflastning

Prøv at begrænse de bevægelser, der giver dig smerter. Undgå dog på samme tid at holde armen helt i ro.

Øvelser

Målrettede øvelser kan styrke musklerne omkring albuen og fremme helingsprocessen. En fysioterapeut kan hjælpe med at finde øvelser der passer til dig.

Justér arbejdsstillinger

Hvis du f.eks. arbejder ved computer, er det en god ide at sørge for god støtte til underarmen og en ergonomisk placering af mus og tastatur.

Støttebandage

Nogle oplever lindring ved at bruge en støttebandage omkring underarmen i en periode.

Hvornår skal du søge hjælp?

Du bør kontakte din læge eller en fysioterapeut, hvis:

  • Smerterne varer ved i flere uger trods aflastning.
  • Du har svært ved at bruge armen i hverdagen.
  • Du oplever stivhed af led eller nedsat muskelstyrke.
  • Der er mistanke om en anden skade, f.eks. efter et slag eller fald.

Ofte kan tilstanden afhjælpes med vejledning og øvelser, men i enkelte tilfælde kan det være nødvendigt med mere målrettet behandling.