Hvordan kan man håndtere stress?
Når stress er en realitet, forsøger man at håndtere den med de strategier, man plejer at bruge under pres. Bliver stressen ved, skyldes det, at ens velkendte strategier ikke er tilstrækkelige. Det er ikke nok ’bare at klø på’ eller ’bare udskyde’.
En hjælp kan være at fokusere på restitution, prioritering af gøremål og/eller mulighed for at komme tættere på det, der motiverer én. Ændringer og vedvarende dialog er vigtig.
Stress i arbejdslivet
I dag tales der meget om stress i arbejdslivet – også selvom det er mere stressende at være uden arbejde. Som leder eller ansat bruger man mange vågne timer på at arbejde. På denne måde er stress på arbejdspladsen uundgåeligt. Målet bør således ikke være at fjerne stress, men at forholde sig aktivt til den – både som ansat, gruppe, ledelse og arbejdsplads.
Der er flere ting, som kan hjælpe med at mindske stress på arbejdet, bl.a.:
- Klare opgavebeskrivelser og prioriteter – hvad skal du gøre, for at det er godt nok og hvornår?
- Klar feedback på dit arbejde – både korrigerende og støttende feedback
- Sammenhæng mellem opgaver og motivationsprofil
- Balance mellem ressourcer og mængden af opgaver
- Mulighed for restitution
- Respektfuld tone og fokus på opgaven
Stress og store livsændringer
En stressbelastning kommer sjældent alene. Som regel er der flere ting, der stresser én. Selv umiddelbart positive forandringer som jobskifte, bryllup, fødsel, flytning, efteruddannelse eller forfremmelse kan være med til at starte eller øge en stressbelastning. Årsagen er sjældent enkel. Uanset årsager kræver det dialog og fælles løsninger ti.
Oplever du at være stresset, eller oplever andre, at du er stresset, så tag det seriøst.
Det er vigtigt at få talt med nogen om det - gerne ens leder og/eller ens praktiserende læge. Dette gælder både i forhold til den umiddelbare hjælp her-og-nu, men også for eventuel hjælp på sigt.
Vil du blive endnu klogere på stress, og hvordan du kan håndtere det?
Klik dig ind på e-læringsmodulet her
Kilder
En giftig stresscocktail, Hein, H., Forlaget Hein, 2023- ISBN 9788771297683
Stop stress – håndbog for ledere, Friis Andersen & Kingston, KLIM, 2016 – ISBN 9788771297683