Skam og skyld kan forstås igennem et samspil mellem vores tanker og selvopfattelse, kroppens biologiske reaktioner og de sociale normer og relationer, vi indgår i.
Fra et psykologisk perspektiv, handler følelserne om, hvordan vi tænker om os selv og vores handlinger. Den måde, vi fortolker en situation på, kan have betydning for, hvor intenst vi mærker skyld og skam.
Fra et biologisk perspektiv hænger skam og skyld sammen med vores hjernes følelses- og stresssystemer. Gennem tiden har vi formentlig udviklet følelserne for at kunne tilpasse os flokken. Skyld kan motivere os til at reparere skader på relationer, mens skam kan forhindre adfærd, der kan føre til social udstødelse.
Skyld og skam kan også forstås som vores sociale kompas. Et kompas, der hjælper os med at navigere i og leve efter kulturer og normer. Igennem vores opvækst lærer vi om de sociale regler, der bliver styrende for, hvad der er ‘godt’ og ‘dårligt’ i en kultur. Det bliver til forventninger, vi har til os selv og andre omkring os. Andres kritik eller støtte til vores handlinger kan påvirke hvornår og hvordan vi oplever følelserne.
Alt i alt betyder det, at følelserne kan være hjælpsomme, fordi de regulerer vores adfærd i fællesskaber, men de kan også blive belastende, hvis de bliver for stærke eller langvarige.