Sund viden

Overgangsalderen

Skrevet af Emil Bossow, professionsbachelor i fysioterapi og gennemlæst af Gitte Søndergaard, lægekonsulent, almen mediciner

Overgangsalderen, også kaldet menopausen, er en naturlig fase i en kvindes liv, hvor menstruationen stopper permanent, og man ikke længere kan blive gravid. Det sker, fordi æggestokkene gradvist stopper med at producere de kvindelige kønshormoner, østrogen og progesteron. Det er manglen på disse kønshormoner der kan fremprovokere forskellige symptomer, som også nævnes nedenfor.

Overgangsalderen indtræder som regel mellem 45 og 55 årsalderen, men kan variere fra kvinde til kvinde. Den præcise overgang til menopausen fastsættes, når man ikke har haft menstruation i 12 sammenhængende måneder**.

Vidste du ...

At omkring 80% af kvinder oplever forskellige gener i forbindelse med overgangsalderen?**

Symptomerne kan være forskellige fra kvinde til kvinde - både i type og styrke. Nogle af de mest almindelige symptomer er:

  • Hedeture og nattesved
  • Søvnproblemer
  • Humørsvingninger, nedtrykthed eller irritabilitet
  • Tørhed i skeden og mindre lyst til sex
  • Hjertebanken
  • Muskel- og ledsmerter
  • Hukommelses- og koncentrationsbesvær

For mange kvinder har symptomerne stor betydning for deres hverdag og livskvalitet. Det er derfor helt naturligt at søge hjælp hos egen læge eller andre sundhedsprofessionelle.

Hvad kan du selv gøre?

Du kan prøve at lindre symptomerne på forskellige måder. Du kan afprøve de nedenstående råd, men vær bevidst om, at de ikke nødvendigvis er effektive for alle.