Sund viden

Øm to dage efter træning? Sådan hænger det sammen

Skrevet af Simon Lykke Thybo, Head of Physical Network, Data & Quality, professionsbachelor i fysioterapi

Du prøvede noget nyt i træningscentret i mandags. Tirsdag mærkede du ingenting. Men onsdag morgen kan du knap sætte dig ned på en stol uden at trække vejret ind mellem tænderne. Den forsinkede ømhed har et navn og en forklaring, der er mere interessant end den, du sikkert har hørt.

Hvad er det egentlig, der sker?

Den ømhed, du mærker et døgn eller to efter træning, kaldes på fagsprog DOMS (Delayed Onset Muscle Soreness) - altså forsinket muskelømhed. Den begynder typisk 12 til 24 timer efter træningen og er værst efter 24 til 48 timer [1]. De fleste er ovre den efter et par dage, men efter meget uvant eller hård belastning kan generne faktisk vare op til to uger [1].

Ømheden opstår især, når du har lavet noget, dine muskler ikke er vant til. Det kan være en ny øvelse, tungere vægte end normalt, eller bevægelser, hvor musklen arbejder, mens den forlænges. Det kaldes excentrisk arbejde og sker for eksempel, når du sænker en vægt langsomt, løber ned ad bakke eller går ned ad trapper. Netop de bevægelser giver flest mikroskader i musklen [2].

Den bedste forklaring i dag er, at ømheden skyldes små mikroskopiske skader i muskelfibrene og bindevævet, og den betændelsesreaktion og hævelse, der følger [1]. Detaljerne bliver stadig diskuteret. Der findes flere konkurrerende teorier, og de fleste forskere mener, at flere mekanismer spiller sammen [2].

Nej, det er ikke mælkesyre

Her kommer den sejlivede myte: mælkesyren. Rigtig mange tror, at ømheden dagen derpå skyldes ophobet mælkesyre i musklerne. Det passer ikke [1].

Mælkesyre dannes under hård træning, men det tager kun cirka en time med hvile, før al mælkesyre er væk fra muskler og blod [1]. Den kan derfor umuligt være skyld i en ømhed, der først topper halvandet døgn senere. Så når nogen siger, at du skal “træne mælkesyren ud”, bygger det på en misforståelse.

Physiotherapy_Sweden 3

Hjælper det at strække ud, køle ned eller få massage?

Det korte svar: ikke så meget, som mange tror.

Udstrækning før eller efter træning gør ikke ømheden mindre i et omfang, du kan mærke. Et stort Cochrane-review har målt effekten til under fire point på en skala fra 0 til 100 [3]. Der er heller ikke grundlag for at hævde, at udstrækning før træning forebygger idrætsskader [4]. Så strækker du ud, fordi du synes, det er rart, så gør endelig det. Men gør det ikke i troen på, at du undgår ømheden dagen efter.

Massage, kuldebehandling og aktiv restitution er der uenighed om. En stor metaanalyse fra 2018 finder, at massage giver en markant lindring af ømheden lige efter træning, og at aktiv restitution og kompression hjælper noget [5]. Patienthåndbogen er mere afdæmpet og skriver, at massage mangler videnskabeligt bevis, og at nedkøling af muskulaturen efter kraftige anstrengelser ingen effekt har [1]. Fælles for kilderne er, at ingen af metoderne fjerner ømheden helt eller får den til at gå væk hurtigere. Der findes altså ingen genvej.

Hvad hjælper så?

Mest af alt handler det om tålmodighed. Ømheden går over af sig selv. Lidt let bevægelse kan gøre de ømme dage mere behagelige, så du ikke bare sætter dig helt stille [6]. Og så sker der noget interessant, når du gentager den samme træning: næste gang bliver du mindre øm. Kroppen vænner sig til den nye belastning, og efter et par gange er musklen bedre rustet [6].

Vil du undgå den værste ømhed fremover, er svaret at øge belastningen gradvist.

Er ømhed et tegn på god træning?

Det er en af de mest udbredte misforståelser om emnet. Ømhed fortæller mest af alt, at du har lavet noget uvant, ikke at træningen var effektiv. Du kan sagtens blive stærkere uden at være øm, og du kan være meget øm efter en træning, der ikke rykker synderligt. Brug altså ikke ømhed som målestok for, om du træner rigtigt. Det er ikke noget, der er målt i et enkelt forsøg, men det følger af, at ømheden opstår ved uvant belastning [1].

Og lad ikke ømheden være grunden til, at du dropper næste træning. Den er ubehagelig, men den betyder ikke, at du har gjort skade på dig selv.

Hvornår bør du kontakte en sundhedsfaglig?

Almindelig træningsømhed er ufarlig og går over af sig selv. Men nogle gange er der tale om andet end DOMS. Kontakt en læge, hvis du oplever:

  • Skarp, pludselig smerte under selve træningen. Det kan være en akut skade og ikke ømhed
  • Kraftig hævelse af en muskel kombineret med voldsomme smerter og rød eller brunlig urin. Det kan i sjældne tilfælde være rabdomyolyse, hvor muskelvæv nedbrydes. Det kræver akut lægehjælp, fordi det kan belaste nyrerne [7]
  • Smerter og hævelse i et led
  • Ømhed, der ikke er aftaget efter to uger, eller som vender tilbage efter hver træning i flere uger [1]

De fleste vil aldrig opleve andet end den almindelige, ufarlige ømhed. Men kender du tegnene, ved du også, hvornår du roligt kan lade den passe sig selv, og hvornår du skal reagere.

Vil du læse mere om, hvordan hvile og søvn hjælper kroppen med at komme sig, kan du dykke ned i indlægget om restitution og hviledage her på Sundhedsuniverset.