Skrevet af Simon Lykke Thybo, Head of Physical Network, Data & Quality, professionsbachelor i fysioterapi
Du prøvede noget nyt i træningscentret i mandags. Tirsdag mærkede du ingenting. Men onsdag morgen kan du knap sætte dig ned på en stol uden at trække vejret ind mellem tænderne. Den forsinkede ømhed har et navn og en forklaring, der er mere interessant end den, du sikkert har hørt.
Hvad er det egentlig, der sker?
Den ømhed, du mærker et døgn eller to efter træning, kaldes på fagsprog DOMS (Delayed Onset Muscle Soreness) - altså forsinket muskelømhed. Den begynder typisk 12 til 24 timer efter træningen og er værst efter 24 til 48 timer [1]. De fleste er ovre den efter et par dage, men efter meget uvant eller hård belastning kan generne faktisk vare op til to uger [1].
Ømheden opstår især, når du har lavet noget, dine muskler ikke er vant til. Det kan være en ny øvelse, tungere vægte end normalt, eller bevægelser, hvor musklen arbejder, mens den forlænges. Det kaldes excentrisk arbejde og sker for eksempel, når du sænker en vægt langsomt, løber ned ad bakke eller går ned ad trapper. Netop de bevægelser giver flest mikroskader i musklen [2].
Den bedste forklaring i dag er, at ømheden skyldes små mikroskopiske skader i muskelfibrene og bindevævet, og den betændelsesreaktion og hævelse, der følger [1]. Detaljerne bliver stadig diskuteret. Der findes flere konkurrerende teorier, og de fleste forskere mener, at flere mekanismer spiller sammen [2].
Nej, det er ikke mælkesyre
Her kommer den sejlivede myte: mælkesyren. Rigtig mange tror, at ømheden dagen derpå skyldes ophobet mælkesyre i musklerne. Det passer ikke [1].
Mælkesyre dannes under hård træning, men det tager kun cirka en time med hvile, før al mælkesyre er væk fra muskler og blod [1]. Den kan derfor umuligt være skyld i en ømhed, der først topper halvandet døgn senere. Så når nogen siger, at du skal “træne mælkesyren ud”, bygger det på en misforståelse.
