Godt at vide

Lændesmerter

Skrevet af Stefan Risom Witt, professionsbachelor i fysioterapi

Lændesmerter er smerter i den nedre del af ryggen, omkring lænden og/eller balderne. Det er en af de mest almindelige årsager til lægebesøg. Det anslås, at 60-80% af befolkningen vil opleve smerter i lænden i løbet af deres liv. Det er oftest personer mellem 35-55 år, som søger læge for lændesmerter. Mænd og kvinder er lige udsatte. Derudover har op til halvdelen af alle voksne haft en episode med lændesmerter inden for det sidste år**.

Hvad kan årsagerne være til lændesmerter?

Akutte lave rygsmerter

Akutte rygsmerter kan skyldes vrid, overbelastning, fald, skader eller slidforandringer i rygsøjlen. I mange tilfælde kan årsagen ikke fastslås. Denne type smerte rammer oftest personer mellem 20-55 år og udgør 80-90% af tilfældene med akutte rygsmerter**. Symptomerne opstår pludseligt og er ofte forbundet med tidligere rygproblemer. Smerten kan stråle ned i balderne og/eller låret og er ofte mindre i hvile.

Kroniske lave rygsmerter

Kroniske rygsmerter er en tilstand, der medfører tilbagevendende smerter i lænden, ofte uden en kendt årsag. Her betyder ’kronisk’, at smerterne har været til stede i mindst 3-6 måneder. De kan variere i intensitet og kan både være konstante eller komme og gå i perioder. Mange mennesker med kroniske rygsmerter oplever, at smerten kan forværres ved bestemte aktiviteter eller bevægelser, mens den kan aftage i hvile.

Også andre diagnoser og lidelser, såsom diskusprolaps, sammenfald af ryghvirvler ved knogleskørhed, skoliose og rygslitage, kan forårsage lændesmerter.

Værd at vide

Der kan også være mere alvorlige, men sjældnere, årsager til lændesmerter.

Disse kan inkludere forskellige medicinske tilstande, som kræver en grundig undersøgelse og diagnose af en sundhedsprofessionel. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at selvom de fleste tilfælde af lændesmerter ikke er alvorlige, kan nogle symptomer indikere mere komplekse problemer, der kræver særlig opmærksomhed og behandling.

Hvis du oplever vedvarende eller forværrede smerter, eller hvis du har andre bekymrende symptomer, bør du kontakte din læge for en præcis udredning af dine smerter og symptomer. Din læge kan hjælpe med at identificere årsagen/årsagerne til dine smerter og anbefale den bedste behandlingsplan for dig.

Forebyggelse af lændesmerter

Regelmæssigt skift af stilling og hyppig bevægelse

Skift position ofte, og tag korte pauser hver time for at strække ryggen ud. Lav også gerne hyppigt små øvelser. Det gælder både på arbejdet og i hjemmet - især hvis du arbejder ved en computer eller udfører generelt ensidige, gentagende bevægelser og statiske stillinger.

Styrke lænde- og rygmuskulatur

Motion er godt til at skabe en masse forskellige bevægelser i kroppen og få den ud i flere forskellige positioner og yderstillinger. Især styrketræning med fokus på lænde- og rygmuskulaturen kan hjælpe med at forebygge smerter.

Behandling af lændesmerter

Træning & motion

Det er vigtigt at være aktiv og bevæge kroppen. Samtidig er det vigtigt at have in mente, at det at have ondt i ryggen sjældent skyldes en alvorlig lidelse og ofte bedres i løbet af dage eller uger. Sørg for så vidt muligt at holde dig i gang og passe dit arbejde og hverdagen. Undgå samtidig at ligge for meget ned.

Varmebehandling

Nogle oplever, at varme, eksempelvis varmepuder, har en smertelindrende effekt. Du kan placere puden på det smertefulde område i 15 minutter ad gangen*.

Fysisk behandling

Har du stærke smerter, og går de ikke væk i løbet af et par dage, kan du søge hjælp hos en læge, kiropraktor eller fysioterapeut for at blive undersøgt og få eventul behandling, rådgivning og øvelser som hjælp-til-selvhjælp. Fysisk behandling kan kombineres med træningsøvelser for at løsne op i spændte muskler og forbedre blodcirkulationen, hvilket kan reducere smerter og stivhed.

Klik her og se vores træningsprogram med øvelser mod lændesmerter

Prognose

Akutte rygsmerter forsvinder næsten altid af sig selv. 50-80% af dem, der rammes, er smertefrie inden for to uger. Efter seks uger er 90% af personerne ingen smerter***. Prognosen er bedst for dem, der hurtigt genoptager fysisk aktivitet, selvom de stadig har smerter.

Akutte rygsmerter har dog tendens til at vende tilbage. Mange har en ryg, der er særligt udsat, og som reagerer med tilbagefald i bestemte situationer, eksempelvis ved tunge løft, forkerte bevægelser eller dårlige arbejdsstillinger. Omkring 1% af dem, der oplever akutte lændesmerter for første gang, udvikler kroniske problemer, og cirka 2% af befolkningen lider af langvarige rygsmerter***.

Hvornår bør du kontakte en sundhedsfaglig?

Du kan altid kontakte din læge med spørgsmål om smerter eller symptomer. Hvis du oplever nedenstående symptomer, er det vigtigt, at du kontakter din læge.

 

  • Manglende kontrol over blære- og tarmfunktion, f.eks. hvis du ikke kan lade vandet, holde på luft og/eller afføring, eller hvis du bliver følelsesløs i skridtet. I sådanne tilfælde skal du kontakte læge eller skadestue omgående.
  • Smerter i benene eller nedsat muskelkraft i det ene eller begge ben, og du samtidig har rygsmerter. I sådanne tilfælde skal du kontakte en sundhedsprofessionel, dvs. en læge, kiropraktor eller fysioterapeut.