Knogleskørhed

Skrevet af Lise Skotte Lippert, sygeplejerske og Simon Thybo, fysioterapeut og Head of Physical Network, Data and Quality hos Falck

Knogleskørhed lyder for mange som noget skrøbeligt, der skal skånes, men ofte er tilpasset bevægelse med omtanke det bedste. Når du har knogleskørhed, eller er i øget risiko for at udvikle det, spiller din hverdag og din fysiske aktivitet en vigtig rolle. Medicin, kalk og D‑vitamin kan være nødvendige, men det er gennem bevægelse, at du vedligeholder både dine knogler, muskler og din balance.

Man regner med, at op mod 700.000 danskere har knogleskørhed. Over 200.000 er diagnosticeret, og cirka 90.000 er i behandling. Det betyder også, at op mod en halv million danskere kan have knogleskørhed uden at vide det. Samtidig vil cirka hver tredje kvinde og hver ottende mand på et tidspunkt blive ramt. Opsporing og forebyggelse er derfor helt central*,**.

Dette kan du selv gøre som en del af behandlingen

Behandlingen af knogleskørhed består typisk af flere elementer, herunder ændringer i livsstil, især ift. mere fysisk aktivitet, justering af kost, rygestop og mindre alkohol, eventuel medicinsk behandling samt tilskud af kalk og D‑vitamin efter aftale med din læge.

At være fysisk aktiv er en af de vigtigste faktorer. Aktivitet kan påvirke knoglerne positivt, øge muskelstyrken, forbedre balancen og mindske risikoen for fald og brud. Det kan være helt almindelig hverdagsmotion som at gå ture, tage trapperne, stå lidt mere op i løbet af dagen og være aktiv i hjem og have. For nogle kan der også være behov for mere målrettet træning.

Sådan kan du træne sikkert med knogleskørhed

Træning er ikke kun en god idé, når du har knogleskørhed. Det er også en vigtig del af behandlingen. Overordnet ved man, at en god træningsindsats over tid bør indeholde:

Det vigtigste er ikke en bestemt øvelse, men at du er regelmæssigt aktiv, bevæger dig varieret og bliver let til moderat udfordret uden at få vedvarende eller kraftige smerter. For nogle vil det mest handle om kortere gåture og blid træning, mens det for andre kan være mere intensiv styrke- og balancetræning. Har du haft brud, især i ryggen eller hofterne, er der behov for, at du er ekstra opmærksom på, hvordan du belaster kroppen.

Tal om træning med en fagperson

Knogleskørhed kan variere meget fra person til person. Derfor er det en god ide at tale med en fagperson om, hvordan du bedst træner. En fysioterapeut kan vurdere din styrke, balance og funktion, se på din historik med brud og hjælpe dig med et træningsniveau, der både er sikkert og effektivt. Din læge kan rådgive om medicinsk behandling, tilskud og eventuelle begrænsninger i forhold til andre sygdomme.

I samarbejde med fysioterapeuten kan I finde frem til, hvilken type aktivitet der er mest relevant for dig, hvor hårdt og hvor ofte du bør træne, og om der er bevægelser eller belastninger, du særligt skal være opmærksom på. På den måde bliver træning et redskab til at bevare mest mulig styrke, frihed og tryghed i hverdagen, også når du har knogleskørhed.


Kilder

https://www.fysio.dk/fysioterapeuten/arkiv/nr.-6-2016/fysisk-aktivitet-og-traning-til-personer-med-osteoporose

https://www.osteoporose.dk/fagportal/fysioterapeut/paradigmeskifte-2/

*https://www.osteoporose.dk/fagportal/sygeplejerske/generel-information/

https://www.osteoporose.dk/traening-og-motion/

http://sst.dk/media/lvcdvcxf/24-osteoporose-fysisk-traening-som-behandling.pdf

https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hormoner-og-stofskifte/sygdomme/knogleskoerhed-osteoporose/knogleskoerhed-hvad-kan-man-selv-goere/

**https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hormoner-og-stofskifte/sygdomme/knogleskoerhed-osteoporose/knogleskoerhed-oversigt/