Sund viden

Hjemme- og hybridarbejde

Mand arbejder hjemmefra foran computeren

Skrevet af Michelle Wehlast, psykolog

Hvad, hvem og hvor meget?

Flere end nogensinde arbejder i dag helt eller delvist hjemmefra. Mange virksomheder har fleksible løsninger, hvor medarbejdere har stor indflydelse på, hvor arbejdet skal foregå. 1-2 dages hjemmearbejde om ugen er den mest udbredte model (60%), som bliver brugt mest af forældre*.

Disse muligheder giver en ny form for frihed. Men det stiller også større krav til både den enkelte medarbejder og arbejdspladsen. Især når det gælder mental trivsel, struktur og sociale behov.

 

Fordele

Fleksibiliteten ved hjemme- og hybridarbejde er ikke til at komme udenom. Man kan undgå transporttid, bedre planlægge sin dag og få en bedre balance mellem arbejde og privatliv. Samtidig oplever mange mere ro til fordybelse og en øget produktivitet. Det er både oplevelsen af indflydelse på eget arbejdsliv og den reelle effekt, som gør en forskel.

Ulemper

Når man arbejder hjemmefra, kan grænserne mellem arbejde og fritid flyde sammen. Mange oplever at arbejde flere timer, fordi de kan starte tidligere og slutte senere. Der mangler altså en tydelig overgang mellem det at være på arbejde og det at have fri. Uden en klar overgang kan det blive svært at koble af og kan i værste fald føre til stress og udbrændthed.

Kontakten mellem leder og medarbejder kan også blive udfordret. Mindre tid sammen på kontoret kan give mindre føling med hinanden. Det er derfor vigtigt, at både leder og medarbejder sørger for at række ud ved behov og sikre faste tidspunkter, hvor man følger op på både opgaver og trivsel. I afdelingen kan oplevelsen af sammenhæng og fællesskab desuden blive udfordret, hvis der ikke er faste dage, hvor alle møder fysisk ind på arbejdspladsen.

Gode råd til dig som medarbejder

Sæt grænser

Når arbejdscomputeren bliver en del af hjemmets interiør, kan det være svært at lukke mentalt ned for arbejdet i frokostpausen, og når man har fri. Sæt grænser ved at pakke computeren ned efter brug, eller hav den i et separat rum. Det samme gælder for arbejdstelefonen.

Hold strukturen

Lav en struktur for dig selv, hvor du på forhånd beslutter dig for arbejdstider, pauser og hvad der kan hjælpe dig med at markere, at arbejdsdagen starter og slutter. Uden struktur kan arbejdet ende med at føles uoverskueligt, det kan være svært at se, hvor meget man har nået, og motivationen kan falde.

Husk de sociale behov

Vi mennesker er sociale væsener, og manglen på kollegial kontakt kan føre til lavere trivsel. Uformelle samtaler bl.a. ved kaffemaskinen, hurtig sparring med kollegaer, spejling og humor udgør normalt en stor del af arbejdsdagen. Når man sidder alene derhjemme, kan man derfor hurtigt føle sig isoleret. Husk at tænde for videoen under de digitale møder, så du får en fornemmelse af det fællesskab. du er en del af, og duk op til de fysiske møder, der arrangeres.

Hvad gør psykologerne selv?

En af Falcks egne psykologer, Ida Tetzlaff, arbejder til tider hjemmefra og fortæller her om de greb, der gør det fordelagtigt for hende at have en hybrid arbejdsform:

“For mig virker det bedst at arbejde hjemmefra, når jeg på forhånd har planlagt, hvad jeg skal bruge min dag på - og holder planen! Så minder jeg også mig selv om, hvor vigtigt det er at spise frokost, også selvom der ikke står kollegaer klar til at tage mig med ned i en kantine. Og så har jeg opdaget, at jeg skal skelne mellem de opgaver, der for mig er gode at lave på kontoret, og dem, der er gode at lave hjemme. Jeg kan bedst lide at fordybe mig, når jeg arbejder hjemmefra”

Opsummering

I dag er hjemme- og hybridarbejde blevet en fast del af mange menneskers arbejdsliv. Særligt hybridmodellen kan være en god mellemvej, hvor der både er fleksibiliteten fra hjemmearbejdet og muligheden for at få opfyldt sociale behov ved at være på kontoret. Men mental trivsel i denne arbejdsform opstår ikke af sig selv – den skal hjælpes på vej og vedligeholdes af både medarbejdere og arbejdsplads.