Sund viden

Depression

Kvinde ramt af en depression

Skrevet Jacob Nissen, chefpsykolog hos Falck

Alle har prøvet at være triste eller nedtrykte. Det kan være smertefuldt, men det er en del af livet. Står det på i længere tid, kan der være tale om en depression. En depression er præget af en ubærlig tyngde, fastlåste tanker og isolation. Man føler sig ofte alene i smerten, og de pårørende ved ikke, hvad de skal gøre. Denne magtesløshed kan til sidst blive et fælles symptom.

Hvad er en depression?

En depression er en kompleks størrelse, der omhandler kroppen (signalstoffer og hormoner), psyken (tankemønstre og strategier) og det sociale (spejling og hjælp eller mangel på samme). Depression defineres som en klinisk sygdom, når symptomerne har stået på i mere end to uger. Kriterierne er:

  1. Mindst to af følgende symptomer:
  • Følelse af nedtrykthed
  • Markant nedsat lyst og interesser
  • Reduceret energi og svær træthed

  1. Mindst to af følgende symptomer:
  • Nedsat selvtillid eller selvfølelse
  • Selvbebrejdelser og svær skyldfølelse
  • Tanker om død eller selvmord
  • Tænke- og koncentrationsbesvær
  • Svær indre uro/hæmning
  • Søvnforstyrrelser
  • Betydningsfulde ændringer i vægt eller appetit (typisk vægttab)

Det anslås, at 3-4% af befolkningen rammes af en depression i løbet af deres liv, og at 4-5% har det lige nu***,****. Det rammer 50% flere kvinder end mænd****.

Hvordan ser depression ud?

Depression kan ligne sorg, krise og stress. Depression kan også være en konsekvens heraf. Der er med andre ord tale om en sygdom med mange ansigter, og den kan endda være overvejende skjult. Depression kan desuden placeres i kategorier som fødselsdepression, graviditetsdepression, vinterdepression, bipolar lidelse, ’mandedepression’ (mere udadreagerende) og dystymi (langvarig nedtrykthed med mindre intensitet end ved en depression).

I takt med en depression er der typisk tale om smertefulde følelser eller fravær af følelser. Det kan komme til udtryk i form af:

  • Selvbebrejdelser, der går i ring eller løber løbsk
  • Tristhed
  • Søvnbesvær og døgnvariation
  • Fattig mimik og hæmmet motorik
  • Problemer med koncentration og hukommelse
  • Forstoppelse og inaktivitet
  • Undertrykt vrede eller synlig irritation
Hvor slem er en depression?

I en klinisk sammenhæng taler man om let, moderat og svær depression. Mange lette depression forsvinder af sig selv efter nogle uger eller et par måneder. De moderate og svære depressioner varer typisk et halvt til et helt år og er vigtige at identificere i tide, så behandling kan påbegyndes og dermed bidrage til bedring af både tilstand og prognose. Ubehandlet depression kan forværre ting, ikke mindst fordi der er en øget selvmordsrisiko. Halvdelen af alle selvmord vurderes til at indebære en ubehandlet depression***.  

Hvorfor opstår en depression?

Der er som nævnt tale om en kombination af fysiske, psykiske og sociale faktorer. Arvelighed har også en betydning. Ved første depression er der ofte tale om noget traumatisk. Her vil depressionen være en reaktion på noget, der har været eller er meget belastende og udmattende.

Kombinationen af uheldige livsomstændigheder, personlighed og sårbarhed er med til at øge risikoen for en depressiv tilstand.

Flere steder kan man læse om hormonet serotonin, som et billede på følelsen af veltilpashed og lykke. Dette er forsimplet og kan ikke bruges til at forstå depression som en mangel på serotonin. Ved en depression er der derimod en øget mængde af kortisol, hvilket også kaldes stresshormonet. Det er et hormon, der er med til at forstyrre søvnen, hvorfor ens søvn ofte bliver en negativ spiral. Derudover er udmattelse og stress også tilstande med et øget kortisolniveau.

Også blodpropper, rygning, overvægt, alkohol og stoffer kan øge risikoen for depression. Faktisk oplever 80% af dem med et skadeligt alkoholindtag og en depression, at deres depressionssymptomer er forsvundet 4 uger efter, at de er stoppet med at drikke*.

Hvad kan du selv gøre?

  • En sund kost
  • Ro
  • Daglig motion i dagslys, også når det er overskyet
  • Samvær og brud på isolationen for at lede tankerne hen på noget andet end det negative
  • Dagbogsnoteringer af humøret og positive oplevelser, hvor små de end måtte være
  • Undgå store beslutninger

Ved moderate og svære depressioner er professionel hjælp en anbefaling. Dog svarer danskerne i Falcks sundhedsbarometer, at det er sværere at søge hjælp, når man har det svært. Her kan ens pårørende være en hjælp. Ens pårørende skal dog også selv huske på muligheden for hjælp, da en depression ikke nødvendigvis kun rammer den syge, men også kan ramme parret eller familien, der også kan have brug for professionel hjælp.

Hvordan kan du få professionel hjælp?

Hjælpen kan findes hos lægen, psykologen og psykiateren. Behandlingsformer kan være lysterapi, samtaleterapi (fokus på tankemønstre, overgange og ubevidste konflikter), medicinsk behandling ved svære depressioner (virker kun, mens man tager den), vågenterapi (en fysisk nulstilling af det dårlige søvnmønster) og ved meget svære tilfælde elektrochok (ECT).

Når det vurderes, at 20-30% af depressionerne ikke er modtagelige over for behandling***, betyder det ikke, at man skal give op. Noget så basalt som infektioner og dehydrering kan give depressionssymptomer, så det er altid godt at blive ved med at undersøge, forsøge og hjælpe.

Er du eller en af dine nærmeste i en depressiv tilstand, så tøv ikke med at række ud efter hjælp.

Vil du vide mere om depression og hvilke mestringsstrategier, du kan bruge?

Klik her

Kilder

*Dopamine nation, A, Lembke (Headline Book Publishing, 2023)

**https://www.falck.dk/globalassets/2.-media/2.3.-pdf-files/2.3.-om-falck/sundhedsbarometeret_2024.pdf

***Kort og godt om depression, P. Videbech (Dansk Psykologisk Forlag, 2014)

https://netdoktor.dk/hormoner-og-signalstoffer/ordbog/serotonin/

https://www.who.int/

****https://www.who.int/news-room/fact-sheets/detail/depression