Hvordan ser depression ud?
Depression kan ligne sorg, krise og stress. Depression kan også være en konsekvens heraf. Der er med andre ord tale om en sygdom med mange ansigter, og den kan endda være overvejende skjult. Depression kan desuden placeres i kategorier som fødselsdepression, graviditetsdepression, vinterdepression, bipolar lidelse, ’mandedepression’ (mere udadreagerende) og dystymi (langvarig nedtrykthed med mindre intensitet end ved en depression).
I takt med en depression er der typisk tale om smertefulde følelser eller fravær af følelser. Det kan komme til udtryk i form af:
- Selvbebrejdelser, der går i ring eller løber løbsk
- Tristhed
- Søvnbesvær og døgnvariation
- Fattig mimik og hæmmet motorik
- Problemer med koncentration og hukommelse
- Forstoppelse og inaktivitet
- Undertrykt vrede eller synlig irritation
Hvor slem er en depression?
I en klinisk sammenhæng taler man om let, moderat og svær depression. Mange lette depression forsvinder af sig selv efter nogle uger eller et par måneder. De moderate og svære depressioner varer typisk et halvt til et helt år og er vigtige at identificere i tide, så behandling kan påbegyndes og dermed bidrage til bedring af både tilstand og prognose. Ubehandlet depression kan forværre ting, ikke mindst fordi der er en øget selvmordsrisiko. Halvdelen af alle selvmord vurderes til at indebære en ubehandlet depression***.
Hvorfor opstår en depression?
Der er som nævnt tale om en kombination af fysiske, psykiske og sociale faktorer. Arvelighed har også en betydning. Ved første depression er der ofte tale om noget traumatisk. Her vil depressionen være en reaktion på noget, der har været eller er meget belastende og udmattende.
Kombinationen af uheldige livsomstændigheder, personlighed og sårbarhed er med til at øge risikoen for en depressiv tilstand.
Flere steder kan man læse om hormonet serotonin, som et billede på følelsen af veltilpashed og lykke. Dette er forsimplet og kan ikke bruges til at forstå depression som en mangel på serotonin. Ved en depression er der derimod en øget mængde af kortisol, hvilket også kaldes stresshormonet. Det er et hormon, der er med til at forstyrre søvnen, hvorfor ens søvn ofte bliver en negativ spiral. Derudover er udmattelse og stress også tilstande med et øget kortisolniveau.
Også blodpropper, rygning, overvægt, alkohol og stoffer kan øge risikoen for depression. Faktisk oplever 80% af dem med et skadeligt alkoholindtag og en depression, at deres depressionssymptomer er forsvundet 4 uger efter, at de er stoppet med at drikke*.