Sund viden

Angst

Skrevet af Jacob Vindbjerg Nissen, chefpsykolog hos Falck

Når bekymringerne tager over.

Vi har alle prøvet at være bange og ængstelige. Det er naturlige reaktioner i mødet med verden. For 13-14% af befolkningen bliver det dog i en eller flere perioder af livet uhåndterbart. Angsten kommer til at fylde for meget i både kroppen og tankerne. Så meget at det hæmmer ens dagligdag. Det kan vise sig på forskellige måder, herunder panikanfald, uro eller undgåelsesadfærd. Uanset hvordan angsten viser sig, er det vigtigt at vide, at det ikke er et tegn på svaghed, og at der er hjælp at hente.

Former for angst

Der findes forskellige former for angst.

Generaliseret angst

Vedvarende og overdreven bekymring. Et ’flydende’ ubehag uden en tydelig årsag.


Panikangst

Pludselige anfald med intense fysiske symptomer, fx hjertebanken, åndenød eller svimmelhed. Disse anfald kan opstå uden varsel og føles meget overvældende.


Social angst

Frygt for andres vurdering eller for at være centrum for opmærksomhed. Denne type angst kan gøre sociale situationer ubehagelige eller svære at deltage i.


Fobier

Intens frygt for specifikke ting eller situationer, som for eksempel højder, edderkopper, små rum m.m. De såkaldte kamp-/flugtreaktioner er særligt udtalte ved fobier.

Hvorfor får man angst?

Der er sjældent én enkelt årsag til, hvorfor man får angst.

Ofte opstår den som et samspil mellem flere faktorer. Visse biologiske forhold spiller ind, da nogle mennesker har en arvelig sårbarhed eller ubalance i hjernens signalstoffer, der gør dem mere modtagelige. Også psykologiske faktorer som personlighedstræk, tidligere livserfaringer eller bestemte tankemønstre har betydning. Derudover kan sociale og miljømæssige forhold som langvarig stress, ensomhed eller svære livsbegivenheder være med til at udløse eller forværre angsten. Angst kan også være en konsekvens af andre psykiske lidelser og kaldes i den sammenhæng ’psykiatriens feber’, da det er angsten, som omgivelserne ofte ser først.

Hvordan føles angst?

Angst kan opleves meget forskelligt fra person til person.

For nogle mennesker viser angsten sig som en snigende uro, der ligger og ulmer i baggrunden, søvnproblemer eller problemer med at føle sig udhvilet. Andre kan opleve voldsomme og pludselige angstanfald. Ofte er det en kombination af fysiske og psykiske symptomer, der gør det svært at finde ro. Mange mærker fysiske reaktioner som hjertebanken, åndenød, svedeture eller svimmelhed, hvilket kan være både skræmmende og forvirrende.

Mentalt kan angsten typisk vise sig som tankemylder og bekymringer, der kan være svære at slippe af med. Tankerne kan køre i ring og gøre det svært at koncentrere sig om andet end frygten. For nogle bliver det så belastende, at de begynder at undgå bestemte steder eller situationer, fordi de er bange for, at angsten dukker op igen. Det er vigtigt at huske, at ikke alle oplever de samme symptomer – nogle har kun få, mens andre har mange på én gang. Symptomerne kan også svinge fra dag til dag.

Hvordan kan man håndtere angsten?

  Angst kan behandles på forskellige måder, og flertallet oplever at få det markant bedre med den rette støtte.  

Kognitiv adfærdsterapi

En af de mest veldokumenterede former for psykologisk behandling af angst. Her tager man udgangspunkt i en klar problem- og målliste og arbejder herudfra med at forstå og ændre de tanker og ikke mindst de handlinger, der holder liv i angsten. I nogle tilfælde kan medicin også være en del af behandlingen, især hvis angsten er meget svær eller langvarig.

Psykoedukation

psykoedukation, altså viden om angsten og dens mekanismer, kan gøre en stor forskel. Når man forstår, hvorfor angsten opstår, og hvordan den kan håndteres, bliver den mindre skræmmende og lettere at håndtere. Mange oplever også, at fysisk aktivitet eller mindfulness kan hjælpe med at dæmpe symptomerne og give mere ro.

At tale med nogen

Det at tale med nogen, man har tillid til, kan også være en stor hjælp. Det kan være ens venner, familie eller en professionel som en psykolog. Samtidig er det en god idé at være opmærksom på ting som søvn, kost og balance i hverdagen, da små ændringer ofte kan gøre en stor forskel.

Angst hos børn

De mest almindelige angstlidelser hos børn er forbier, abnorm separationsangst, socialfobi og generaliseret angst. Et til to børn i hver skoleklasse lider af angst. Tallet har ikke været stigende. Utryghed eller psykisk sygdom i hjemmet, hæmmet temperament og problemer med alderssvarende følelsesregulering er alle risikoparametre.

Som forælder er der en opgave i at være en rollemodel. Hvor meget styring tager man, og hvor meget tilpasser man ting til barnets angst? Forstærker man undgåelsesadfærden eller hjælper man med løbende eksponering og læring?

Behandling af angst hos børn tager, ligesom hos voksne, meget udgangspunkt i kognitiv adfærdsterapi, men her med tydelige belønninger. Forebyggelse kan med fordel handle om styrket fokus på barnets mestring af ting, ikke mindst når det kommer til udvikling af selvstændighed.

Behandling forsinkes ofte, da man som forælder kan være tilbageholdende, f.eks. fordi man ser barnets adfærd som et træk snarere en tilstand. 

Vil du vide mere om angst og de mestringsstrategier, man kan bruge til at håndtere den?

Klik her 

Hvornår skal du søge professionel hjælp?

Hvis angst bliver så voldsom, at det går ud over dit arbejde, skole, sociale relationer eller generelle livskvalitet, er det vigtigt at tage det alvorligt.

Mange oplever, at de får det betydeligt bedre, når de søger hjælp. Jo tidligere man tager hånd om problemet, desto bedre er mulighederne for at lære at håndtere angsten og få et liv i bedre balance.

Kilder

Sundhedsstyrelsen

WHO: Mental Health – Anxiety disorders

Videnscenter for Psykoterapi og Psykofarmakologi (Region H)

Kort og godt om angst (Arendt og Kjær, 2017, Dansk Psykologisk Forlag)

Kort er godt om børn og angst (Esbjørn og Breinholst, 2020, Dansk Psykologisk Forlag)