Kundeforløb

Ergoterapeut

Herunder kan du blive klogere på, hvordan et behandlingsforløb hos en af vores ergoterapeuter vil foregå. 

Ved behov for behandling og rådgivning af en ergoterapeut skal du først anmode om fysisk behandling.

Har du Falck Sundhedshjælp eller Falck Sundhedshjælp Basis, gør du dette inde på vores selvbetjeningsplatform her. Udfyld formularen og send den afsted til os. Der er ikke krav om lægehenvisning.

Efterfølgende vil du få en bekræftelsesmail fra os, der bekræfter, at vi har modtaget din anmodning. Du vil få svar på din anmodning inden for 48 timer. Det gælder uanset, om din anmodning bliver afvist eller godkendt. Mangler vi oplysninger fra dig for at kunne vurdere din anmodning, kontakter vi dig enten på telefon eller mail.

Får du besked om, at din anmodning er blevet godkendt, vil du modtage en ny særskilt mail med en guide samt login-oplysninger og et link til vores online bookingsystem, hvor du selv kan booke tid til behandling.

Hvordan foregår forløbet?

Antallet af behandlinger er behovsbestemt, og ergoterapeuten vil lave en vurdering af behovet ud fra den givne problematik. Husk til alle behandlinger at iføre dig løstsiddende tøj, så ergoterapeuten let kan få adgang til den del af kroppen, der skal behandles. Husk også at medbringe eget håndklæde af hygiejnemæssige årsager.

Til den første behandling laver ergoterapeuten en grundig undersøgelse for at få en forståelse af din problematik. Du og behandleren vil også have en samtale for at forventningsafstemme og sikre, at du får den rette hjælp og en god og tryg start på behandlingsforløbet.

Herfra går behandlingsforløbet i gang, og der skræddersyes en individuel behandlingsplan ud fra de udfordringer, du oplever i hverdagen. I din behandlingsplan indgår både træning, rådgivning og undervisning. Det kan både være i forbindelse med aktiviteter og træning heraf som hjælp til at udføre dagligdagens opgaver, rådgivning og tilpasning af miljøet og omgivelserne både i hjemmet og på arbejdet, samt sparring ift. hjælpemidler og forslag hertil.

Forløbet afsluttes, når du har oplevet fremgang og/eller er smertefri, og ergoterapeuten vurderer, at behandlingsmålene er nået.

Skulle du efter et endt forløb få behov for behandling af en ergoterapeut igen, skal du oprette en ny sag. Har du Falck Sundhedshjælp eller Falck Sundhedshjælp Basis skal du sende en ny anmodning om fysisk behandling på vores selvbetjeningsplatform her, og dernæst afvente godkendelse herpå.

Vil du vide mere om, hvad vores ergoterapeuter kan hjælpe dig med?

Du kan læse mere om, hvilke problematikker vores ergoterapeuter kan hjælpe dig med, her.

Tilbage til kundeforløb