Kundeforløb

Fysiurgisk massør

Herunder kan du blive klogere på, hvordan et behandlingsforløb hos en af vores fysiurgiske massører vil foregå. 

Ved behov for behandling ved en fysiurgisk massør, skal du først anmode om fysisk behandling.

Har du Falck Sundhedshjælp eller Falck Sundhedshjælp Basis, gør du dette inde på vores selvbetjeningsplatform her. Udfyld formularen og send den afsted til os. Der er ikke krav om lægehenvisning.

Efterfølgende vil du få en bekræftelsesmail fra os, der bekræfter, at vi har modtaget din anmodning. Du vil få svar på din anmodning inden for 48 timer. Det gælder uanset, om din anmodning bliver afvist eller godkendt. Mangler vi oplysninger fra dig for at kunne vurdere din anmodning, kontakter vi dig enten på telefon eller mail.

Får du besked om, at din anmodning er blevet godkendt, vil du modtage en ny særskilt mail med en guide samt login-oplysninger og et link til vores online bookingsystem, hvor du selv kan booke tid til behandling.

Hvordan foregår forløbet?

Fysiurgisk massage går dybere end almindelig massage og fokuserer mere på at lindre smerter og spændinger i kroppen, end at fremme afslapning i kroppen.

Antallet af behandlinger er behovsbestemt, og den fysiurgiske massør vil lave en vurdering af behovet ud fra den givne problematik. Husk til alle behandlingerne at iføre dig løstsiddende tøj, så behandleren let kan få adgang til den del af kroppen, der skal behandles. Husk også at medbringe et håndklæde af hygiejnemæssige årsager.

Til den første behandling har du og behandleren en kort samtale om din problematik og en forventningsafstemning, så du får den rette hjælp og en god og tryg start på behandlingsforløbet. Herfra går behandlingsforløbet i gang, og der skræddersyes en behandlingsplan til dig og dine behov.

Forløbet afsluttes, når du har oplevet fremgang og/eller er smertefri, og massøren vurderer, at behandlingsmålene er nået.  

Skulle du efter et endt forløb få behov for behandling af en massør igen, skal du oprette en ny sag. Har du Falck Sundhedshjælp eller Falck Sundhedshjælp Basis, skal du sende en ny anmodning om fysisk behandling på vores selvbetjeningsplatform her, og dernæst afvente godkendelse herpå.

Vil du vide mere om, hvad vores fysiurgiske massører kan hjælpe dig med?

Du kan læse mere om, hvilke problematikker vores fysiurgiske massører kan hjælpe dig med, her.

Tilbage til kundeforløb