Gode råd > Psykisk sundhed > stress

Forebyg stress

Det kan være en god investering, hvis du lærer at forebygge stress. Tænk på, hvad der giver dig værdi, og prioriter dine aktiviteter realistisk.

Din hverdag

PLANLÆG Både dit arbejde og din fritid. Brug de hjælpemidler, der passer dig bedst fx huskelister.

PRIORITÉR Lav en prioritering af de opgaver og krav, du står overfor. Både i forhold til dit arbejde og din hverdag. Kommuniker til andre om dine prioriteringer – chef, kolleger eller familie – så de ved, hvad de kan forvente.

VÆR REALISTISK Stil ikke for store krav til dig selv. Hverken til hvad du skal kunne, eller hvor hurtigt du skal bekæmpe din stress. Sæt delmål og hold fokus på det nærmeste mål forude.

KOMMUNIKÉR Tal med de mennesker, du har tillid til. Fortæl dem ærligt, hvad der foregår, og hvordan de kan hjælpe dig.

FIND ÅNDEHULLER Find ud af, hvordan du får energi. Det kan være en bestemt ting, du gør, et bestemt sted eller en bestemt person, som giver dig energi.

 

Struktur og realistiske mål kan være med til at forebygge stress.

BED OM HJÆLP Bed din chef, kolleger, familie eller venner om hjælp. Mange mennesker oplever at blive ramt af stress, og jo før du gør noget ved det, jo hurtigere vil du komme stressen til livs.

MELD FRA OG TIL Giv dig selv lov til at sige nej - også til ting, du oplever, du „bør" deltage i både arbejdsmæssigt og privat

Læs mere
Læs mere om, hvor du håndterer stress.