Astma starter ofte i barndommen eller teenageårene, men kan opstå hos voksne.

Hvad er astma?
Astma er en kronisk lungesygdom med betændelsestilstand (inflammation) i lungerne, der ikke skyldes bakterier.

6-7% af danskerne har astma, og undersøgelser har vist, at yderligere 3-4 % lever med udiagnosticeret astma.

Underbehandlet eller ubehandlet astma kan medføre varig nedsat lungefunktion og nedsat livskvalitet.

Astma skyldes ofte allergi overfor én eller flere ting, fx husdyr, pollen eller husstøvsmider.

Bliver du udsat for disse ting, kan du opleve en forværring af astmaen. Der findes dog også ikke-allergisk astma.

Du kan opleve anstrengelsesudløst astma i forbindelse med fysisk aktivitet.

Astma kommer og går. Du kan have perioder uden symptomer og perioder med vejrtrækningsproblemer.

Astma forværres ofte i forbindelse med forkølelse og lungebetændelser.

Hvad kan du selv gøre?

  • Sørg for at din astma er velbehandlet, og dyrk gerne sport. God kondition gør det nemmere at leve med en lungesygdom.
  • Lav målinger af din lungefunktion hjemme, så du kender dine normale værdier og opdager, hvis det pludselig ændrer sig.
  • Få lægen til at kontrollere, at du tager din medicin korrekt. Over halvdelen af lungepatienter tager deres medicin forkert.
  • Undgå dét, du er allergisk overfor.
  • Rygning forværrer astma – også passiv rygning.
  • Sørg for jævnlig rengøring og daglige udluftninger, der mindsker antallet af små partikler i luften.
  • Spis en sund og varieret kost. Overvægt belaster lungerne.

Symptomer på astma

  • Hoste
  • Trykken for brystet
  • Åndenød
  • Pibende vejrtrækning
  • Øget klart slim i luftvejene
  • Natlige opvågninger med hoste og åndenød

Behandling

Det er vigtigt, at du søger læge og får målt din lungefunktion, hvis du har symptomer på astma.

Hvis din lungefunktion er normal, kan det kræve yderligere undersøgelser hos lungespecialist for at påvise astma.

Astma behandles både med forbyggende medicin og med anfaldsmedicin, der virker her og nu.

Det er vigtigt, at du ikke ændrer på din behandling uden at have talt med lægen. Du kan nemlig sagtens have det godt i en længere periode og så pludselig at få et astmaanfald igen.

Du skal kontakte lægen, hvis du får brug for din anfaldsmedicin oftere end sædvanligt og specielt, hvis du har natlige opvågninger med hoste og åndenød.

Får du et kraftigt astmaanfald, som du ikke kan stoppe med din anfaldsmedicin, skal du kontakte vagtlæge eller 1813.