"Ondt i ryggen" rammer de fleste af os
Rygsmerter og rygsygdomme er særdeles udbredte og samtidig en af de hyppigste årsager til nedsat arbejdsevne i Danmark.

En undersøgelse fra 2008 lavet af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd viser, at 13 % af langvarige sygemeldinger skyldes ryglidelser.

Mange af de ryglidelser vi døjer med i dag kan tilskrives vores livsstil med lidt eller ingen motion, inaktivitet og stillesiddende arbejde. Dog kan rygsmerter ligeledes skyldes sygdomme, der relaterer til ryggen.

Lændeproblemer
Der bruges mange forskellige diagnoser til at beskrive problemer i lænden som fx: hold i ryggen, hekseskud, diskusprolaps mm.

Beskyt din lænd og ryg

  • Variér din træning mellem fx udholdenheds- og stabilitetstræning samt styrke- og kredsløbstræning.
  • Variér dine arbejdsstillinger – den næste arbejdsstilling er altid den bedste.
  • Hold hyppige pauser, gå fx lidt rundt og hent papir fra kopimaskinen.
  • Holde fx stående møder.
  • Bøj i knæene, når du skal løfte og undgå at bøje forover med strakte ben og krum ryg.
  • Sørg for at løfte uden at dreje/vride i kroppen, flyt hellere fødderne.
  • Ved løft fra gulvet, bør du holde genstanden tæt ind til kroppen og spænd gerne bækkenbunden.
  • Træn regelmæssigt.
  • Lav øvelserne her på siden.

Øvelser til lænden

Før du går i gang

  • Stå i flade sko eller med bare tæer i behageligt løst tøj.
  • Sørg for at der er gulv- og armplads omkring dig.
  • Stå i neutral stilling med begge fødder parallelle, let bøjede knæled, skyd brystkassen lidt frem og hagen ind.
  • Spænd i det dybe muskelkorset og bækkenbunden - tag nogle dybe vejrtrækninger.
  • Udfør hver øvelse i et roligt tempo.
  • Gentag hver øvelser 5-10 gange, hold gerne en pause, gentag øvelsen.
  • Øvelserne udføres dagligt.
  • Stop straks, hvis du mærker smerter ved udførelse af øvelse og rådfør dig med din læge eller autoriseret behandler.

 

Lændeproblemer

Hold i ryggen (hekseskud)

  • Kommer oftest "ud af ingenting" i en foroverbøjet position.
  • En lokal skarp smerte/ jag nederst i ryggen.
  • Konstante diffuse muskelsmerter henover lænden .
  • Nedsat funktion og bevægelse i ryggen.
  • Smerter er værst, når man står op og er i bevægelse.
  • Forværring i løbet af dagen og under aktivitet.

Iscias syndrom

  • Er ofte "kommet snigende" og blevet forværret over en længere periode.
  • Et direkte tryk/irritation af den store isciasnerve, som løber fra den nederste del af lænden, igennem balden og ned på bagsiden af benet helt ned til hælen.
  • Smerterne er ofte lokaliseret i lænd og baldemuskulatur, men kan trække ned igennem hele bagsiden af benet.
  • Nervepåvirkning kan give sovende og snurrende fornemmelse ned i foden (føles som om gå på vat).
  • Ofte kan mange normale dagligdags-aktiviteter gennemføres, men med tiltagende irritation.

Piriformissyndrom

  • Er ofte "kommet snigende" og blevet forværret over en længere periode.
  • Et direkte tryk på de nerver, der løber under en af de dybe baldemuskler (m. piriformis) pga. forøget spænding eller forkortning af musklen.
  • Lokal smerte dybt i balden.
  • Muskulære gener omkring hoften og ned langs siden af benet ned til ankelleddet.
  • Nervepåvirkning kan give sovende og snurrende fornemmelse ned i foden (føles som om gå på vat).
  • Trykket øges, når man sidder eller ligger direkte på balden, og smerter vil herved forværres.

Spinalstenose (forsnævring i rygmarvskanalen)

  • Er ofte "kommet snigende" og blevet forværret over en længere periode.
  • En forsnævring i rygmarvskanal eller i nerverodskanal som følge af slidgigt.
  • Kramper i lægge/ fødder efter gang.
  • Svækkelse af muskler og nerver samt små føleforstyrrelser.

Diskusprotusion

  • Er ofte "kommet snigende" og blevet forværret over en længere periode.
  • En udposning af diskuskernen – kan være forstadie til en diskusprolaps, hvorfor symptomer kan minde om dette, men med mindre intensitet.
  • Smerte lokalt i ryggen svarende til protusions lokation.
  • En diskusprotusion kan give symptomer til benet.

Diskusprolaps

  • Ofte opleves indledningsvist markante rygsmerter og bensmerter af mindre intensitet.
  • Gradvist bliver bensmerterne dog dominerende, mens rygsmerterne aftager.
  • Til sidst i forløbet aftager bensmerterne også.
  • En udposning af den geleagtige diskuskerne, som bryder igennem diskusskivens bindevævsring og ledbånd bagud mod rygmarvskanalen.
  • Nedsat kraft eller lammelse af enkelte muskler samt føleforstyrrelser.