Søvn

Prioritér din søvn

Søvnforskning viser, at flere og flere danskere både sover mindre og dårligere. 

Ligger du og roterer en time eller to, inden du kan falde i søvn? Eller falder du om og sover som en sten for så at vågne klokken 4 eller 5, lysvågen, men ikke udhvilet? Så deler du skæbne med 400-500.000 andre danskere med søvnproblemer. 

Det er almindeligt og ufarligt, hvis du fra tid til anden oplever en nat med søvnproblemer. Men du bør reagere, hvis du gentagende gange ikke kan falde i søvn i løbet af 30 minutter og/eller sover meget afbrudt og er vågen mere end 45 minutter sammenlagt i løbet af natten.

Søvn gør dig stærkere
Søvn har stor betydning for vores liv og trivsel, herunder dannelsen af de hormoner, der sørger for at udvikle og vedligeholde vores krop og hjerne. Søvnen forbedrer immunforsvaret, styrker hukommelse og kreativitet og er med til at forebygge stress, angst og depression.

De fleste voksne skal minimum have syv timers søvn hver dag. Nogle mennesker har brug for mere og andre mindre, men generelt sover vi for lidt. En af de første ting der forsvinder, når vi sover for lidt, er vores evne til at vurdere, hvor meget søvn vi har brug for.

Søvnbehovet ændres med alderen

  • Børn (3-5 år): 10 - 13 timer
  • Børn (6-13 år): 9 - 11 timer
  • Børn (14-17 år): 8-10 timer
  • Voksne (18-64 år): 7-9 timer

Sådan får du en bedre søvn

Mindre lys - bedre søvn

Jonas, psykolog ved Falck Healthcare, snakker om, hvilken påvirkning blåt lys fra hhv. mobiltelefoner og TV har på vores søvn.