Hvad er stress?

Det kan være en god investering, hvis du lærer at forebygge stress. Tænk på, hvad der giver dig værdi, og acceptér, at stress er en tilstand. En belastningstilstand, fordi krav og ressourcer ikke er i balance.

Når vi står overfor en udfordring, belastes vi i større eller mindre grad. Det kan være fysisk, psykisk eller begge dele.

Stress kan i bedste fald hjælpe os med at håndtere en umiddelbar udfordring eller fare. I værste fald kan stress føre til sygemeldinger og diagnoser som angst og depression. Kortvarig stress er ikke farligt, hvis stressbelastningen ikke er for tung. Langvarig stress er ikke godt for nogen – og det er uanset stressbelastningens tyngde.

Symptomer
Der findes mange forskellige symptomer på stress (på sin vis kan listen være uendelig).
Et par af de typiske er:

• Søvnproblemer
• Koncentrationsbesvær
• Hukommelsessvigt
• Humørsvingninger
• Isolation
• Ulyst 
• Anspændthed
• Nedsat immunforsvar
• Ændret appetit
• Øget brug af stimulanser

Det måske mest typiske tegn på stress er, at man ikke får gjort noget ved de tegn, som viser sig.
Man mærker godt, at den er gal, men udskyder mulige ændringer.

Når stress er en realitet, forsøger vi at håndtere stressen med de strategier, vi plejer at bruge, når vi er under pres. Bliver stressen ved skyldes det, at vores velkendte strategier ikke er tilstrækkelige. Det er ikke nok "bare at arbejde mere" eller "bare at udskyde mere". Det er nødvendigt at gøre noget andet, end det man plejer. Det kunne være fokus på restitution og work-life-balance samt hjælp til prioritering af opgaver. Typisk skal der mere end bare en enkelt ændring til. Ændringer og vedvarende dialog er vigtigt.

Stress i dag handler meget om stress på arbejdspladsen, fordi vi bruger mange af vores vågne timer på at arbejde. Stress på arbejdspladsen er uundgåeligt. Målet bør således ikke være at fjerne stress, men at forholde sig aktivt til den. Som individ, som gruppe, som ledelse og som arbejdsplads.

Oplever du at være stresset, eller oplever andre, at du er stresset, så tag det seriøst. Få talt med nogen om det. Gerne din leder og/eller din praktiserende læge. Både i forhold til den umiddelbare hjælp og eventuel hjælp på længere sigt.

Mange oplever på bagkanten af en stressbelastning, at grænserne for deres personlige ydeevne er blevet overskredet for meget og for længe. Og at det rammer dem personligt. På den måde vil der altid være noget personligt, man skal forholde sig til. Men som ovenstående punkter antyder, så handler stress også om, hvordan hverdagen håndteres (eller ikke håndteres) i fællesskab. Både i forhold til at undgå for meget stress og i forhold til at hjælpe, når stress bliver et problem. Faktisk har det vist sig, at det har afgørende betydning for en medarbejders tilbagevenden, hvis lederen engagerer sig i medarbejderens situation. På samme måde har det afgørende betydning, at lederen engagerer sig i medarbejderens trivsel til hverdag.

Én stressbelastning kommer sjældent alene. Som regel er der flere ting, der stresser. Selv umiddelbart positive forandringer som jobskifte, bryllup, fødsel, flytning, efteruddannelse eller forfremmelse kan være med til at starte eller øge en stressbelastning. Årsagen er sjældent enkel. Men uanset årsager, så skal der dialog og fælles løsninger til.

Retur til sundhedsblog-forside