Er du kollega, leder eller pårørende til én i krise, er der her en række gode forslag til, hvordan du kan hjælpe og støtte.

Tilbyd praktisk hjælp
Selv almindelige dagligdags gøremål som fx madlavning, tøjvask eller at hente børn i institution kan virke uoverskuelige at gennemføre.

Tilbyd følelsesmæssig støtte
Et menneske i krise har brug for at have nogen, der roligt lytter til fortællingen om det, der er sket, og som kan rumme de stærke følelser af fx fortvivlelse, vrede eller angst.

Følelserne er ofte modstridende og voldsomme, og det hjælper at få luft for dem. For mange hjælper det også at græde.

Vær til rådighed
Fortæl, at du står til rådighed med hjælp og støtte også i tiden fremover.

Det er vigtigt at søge adspredelse og få pauser fra tankerne omkring det, der er sket.

Læs mere
Læs om, hvordan du kan få hjælp her.