Børns evner til at føle sorg undervurderes ofte - dels fordi børn udtrykker sig anderledes end voksne, og dels fordi tendensen til at beskytte børn er stærk i vores kultur

Symptomer på børn i krise

  • Uro
  • Rastløshed
  • Vredesudbrud
  • Angst for mørke
  • Overdreven artighed
  • Søvnproble­mer
  • Mareridtsagtige drømme
  • Angst for at blive forladt
  • Hovedpine
  • Mavesmerter
  • Pludselig inkontinens
  • Umotiverede grådanfald
  • Tristhed

Børn skal være med
Børn hverken kan eller skal holdes udenfor, uanset om der er tale om en ulykke, dødsfald eller skilsmisse.

 Børns reaktioner afhænger naturligvis af deres alder og udvikling samt af krisens følelsesmæssige betydning for dem.

De vil opfatte, at noget er galt, og ved at tie eller bortforklare lader vi børnene alene med deres angstfyldte tanker, forestillinger og ubesvarede spørgsmål med al den usikkerhed og uvished, det skaber.

Uden information bliver alt overladt til barnets fantasier, der ofte vil være værre end realiteterne. Fantasierne kan give anledning til en følelse af angst og rædsel, som kan sætte varige spor i form af øget fysisk og psykisk sårbarhed.

Læs mere
Læs mere om, hvordan du hjælper børn i krise her.

Hjælp til børn i krise

Hjælp til børn består først og fremmest i en åben og sandfærdig information om, hvad der er sket, hvordan det kunne ske og hvorfor.

Lad barnet reagere
Børn reagerer forskelligt. Nogle gør det med gråd og protest, mistro eller benægtelse og andre med nærmest apati, som om de ikke har hørt det, der er sagt.

Det er alt sammen naturligt og det enkelte barns måde at beskytte sig mod den smertefulde viden.

Lyt til barnet
Det er en god idé, hvis det er forældrene, der informerer og forbereder børnene, men er det ikke muligt, så vælg en anden person, som barnet har tillid til.

Børn foretrækker ofte informationer lidt af gangen, så du skal snarere forberede dig på en række af små samtaler end én lang samtale.

Du skal lytte med alvor til barnets spørgsmål, besvare dem sandfærdigt og acceptere og respektere barnets følelser.

Børn må føle, at de når som helst kan vende tilbage med spørgsmål, og at de vil få oprigtige svar. Findes der ingen svar, må du sige det. Også dét kan børn forstå.

Hvis du har svært ved at tale med barnet om det, findes der er mange gode bøger til både børn og voksne, som kan støtte dig i den svære samtale.

Ulykke og katastrofer
Forskning tyder på, at jo yngre barnet er, jo større risiko er der for, at det bliver traumatiseret i forbindelse med alvorlige ulykker og katastrofer.

Det kan hænge sammen med, at jo yngre barnet er, jo mindre helstøbt vil barnets verdensopfattelse være, og derfor vil stærke oplevelser kunne præge barnets grundlæggende følelse af tillid, sikkerhed og stabilitet.

Barnet vil have behov for støtte til at udtrykke og genoprette disse forhold.

Kriminelle handlinger
Kriminelle handlinger rettet mod enten barnet, eller nogen barnet kender, vil ligeledes kunne præge barnets grundlæggende følelse af tillid, sikkerhed og stabilitet.

Barnet vil kunne reagere på den konkrete handling og forstyrrelse, som handlingen skaber, men også på omgivelsernes reaktion på den konkrete handling og eventuelle normbrud.

Barnet vil i sådanne situationer have behov for voksne omkring sig, som kan hjælpe barnet med at skelne mellem sine egne reaktioner og eventuelt smittende følelser og reaktioner fra forældre, søskende og andre vigtige personer omkring barnet.

Sygdom og død
Forbered altid børnene på det, de vil få at se på hospitalet, ved dødslejet, i kirken eller ved bisættelsen.

Fortæl fx, at de voksne også vil være kede af det, og at mange sikkert vil græde.

Naturligvis skal børnene ikke tvinges til at deltage, men de skal opfordres og have lov, hvis de vil.

Selv små børn kan være med. Det har betyd­ning for dem, når de bliver ældre, og når de voksne kan fortælle dem, „du var med – du fik sagt farvel".

Lad børnene se den døde
I de fleste tilfælde gælder det, at børnene som udgangspunkt skal have mulighed for at se den døde og også deltage i begravelsen, men de skal ikke føle sig presset til det.

Der kan dog være situationer, hvor vi må fraråde, at børn ser den døde. Det gælder fx hvis døden skyldes stærk forbrænding, eller hvis den døde først findes efter lang tid eller ved trafikulykker.

Afsked
Ved sygdom er der tid til at for­berede børnene på det, som vil ske. Børnene kan besøge den syge på hospitalet.

På den måde kan de blive forberedt på, at døden kommer og skal have mulighed for at se den døde, efter døden er indtrådt.

Mange børn er glade for at give den døde en lille gave med i kisten til afsked. Måske en blomst, et brev, en tegning eller andet.

Professionel hjælp
De, som står børnene nærmest, kan være så fortvivlede, at de ikke kan klare også at hjælpe og støtte børnene.

Så er det vigtigt og rigtigt at bede andre om hjælp.

Alt efter ulykkens omfang og betyd­ning for forældre og børn kan det være relevant med professionel hjælp til et barn.

Det gælder, hvis barnets reaktioner er meget voldsomme eller langvarige. Det kan være samtale-, tegne- eller legeterapi afhængig af barnets alder.

Kontakt egen læge, hvis du er i tvivl om barnet har behov for yderligere hjælp.

Læs mere
Læs om støtte i kriser her.