Gode råd > Psykisk sundhed > ANGST

Forskellige former for angst

Overgangen mellem frygt og angst er glidende, og mange mennesker oplever perioder i deres liv med bekymringer og angst for fremtiden, uden at der er tale om en lidelse.

Tre typer angst
Lægen og psykologen inddeler typisk angst i tre forskellige grupper:

Grupperne kan yderligere inddeles i undergrupper, som hver især kan have enten let, moderat eller svært symptomniveau.

Fælles for alle angstlidelserne er, at personen får fornemmelse af en diffus fare, og at kroppen aktiveres med et stress-respons, som gør os klar til kamp/flugt og en adfærd, hvor personen forsøger at håndtere eller undgå den diffuse fare.

Mistet signalfunktion
For at der er tale om en decideret angstlidelse, skal angst have mistet sin normale signalfunktion om en fare, vi skal handle på.

For nogen kan angsten blive så stærk, at de bliver hæmmet eller forhindret i at deltage i det normale liv fx at handle ind, deltage i sociale aktiviteter, køre i tog eller gå udenfor alene.

Manglen på signalfunktion betyder, at angst udløses i ufarlige situationer, at angstreaktionen er for stærk eller langvarig i forhold til en reel fare, eller at angsten er rettet imod forhold, som ligger langt ude i fremtiden.

 

Fobier

Agorafobi
Agorafobi dækker over en række forbier, som har det til fælles, at du kan få angstanfald i situationer, hvor det kan være svært eller pinligt at slippe væk. Det kan være i forretninger, transportmidler eller steder, hvor der er mange mennesker, fx en koncertsal, en bro eller en tunnel.

For nogen er tilstanden så svær, at det kan være problematisk for personen at forlade hjemmet. Angsten kan typisk dæmpes, hvis personen ledsages af en tryg person.

Men det betyder også, at agorafobierne typisk griber ind i det sociale liv i en familie, og at personen med en agorafobi bliver afhængig af, at deres partner støtter dem.

Modsat kan partneren opleve at må tage mange hensyn, hvilket kan føre til spændinger i forholdet.

Enkel fobi
Enkle fobier er afgrænset til enkelte situationer eller ting, fx specielle dyr, høje steder, lukkede rum som grotter, elevatorer, tog eller fly.

Enkle forbier har tre elementer:

  1. Forventnings-angst for at møde dét, der kan fremkalde angst (fx at skulle flyve),
  2. Faktisk angst som opleves i situationen
  3. Undgåelsesadfærd rettet mod at undgå de ting og situationer, som kan fremprovokere angst.

Social fobi
Social fobi er kendetegnet ved, at personen oplever angst ved at være sammen med andre mennesker i mindre grupper.

Det kan særligt være i situationer, hvor personen bliver genstand for opmærksomhed fx ved selskaber eller spisesituationer, eller hvis man skal lave en præstation og vurderes fx i forbindelse med et jobinterview eller en eksamen.

Personen vil typisk opleve problemer med rødmen, åndedrætsbesvær, rysten på hænderne og frygt for at komme til at kaste op. Personen er angst for at komme til at dumme sig, blive ydmyget eller opleve at blive til grin.

Social fobi kan føre til markant undgåelsesadfærd, hvor personen isolerer sig, hvilket kan føre til social invaliditet, og at man går glip af mange vigtige begivenheder.

Tvangspræget angst

Tvangstanker
Tvangspræget og besættelsesagtig angst kendetegnes ved, at personen vedvarende oplever tilbagevendende tvangstanker, som giver et markant psykisk eller fysisk ubehag, samt impulser til at udføre gentagen rituel adfærd.

Et typisk eksempel er vedvarende tanker om alvorlig smittefare, som fører til hyppig håndvask førend personen kan finde ro

OCD
Tvangstanker og tvangshandlinger er to forskellige fænomener:

  • Tvangstanker dækker over uimodståelige, tilbagevende og uønskede tanker, billeder, følelser eller fornemmelser.
  • Tvangshandlinger dækker over en gentagen, rituel og typisk symbolsk ladet adfærd, som personen ikke er i stand til at lade være med at udføre. Tvangshandlinger giver aldrig glæde, men kan lette spændinger og angst.

I fagsprog kaldes denne type angst obsessiv-kompulsiv tilstand ofte forkortet OCD fra det engelske Obsessive Compulsive Disorder.

Andre angstlidelser

Panikangst
Panikangst opleves som en meget skræmmende oplevelse af at være ved at dø, blive sindssyg eller miste kontrollen.

Personen oplever meget stærke kropslige reaktioner med hurtig puls, hjertebanken, svedeture, trykken i hoved og bryst og vejrtrækningsforstyrrelser.

Psykisk oplever personen at blive meget bange grænsende til rædselsslagen.

Panikangst anfald kan komme uventet og pludseligt, eller i forbindelse med at skulle udsætte sig for situationer som man oplever er ubehagelige.

Generaliseret angst
Generaliseret angst opleves som en tilstand af vedvarende angst, der ikke er afgrænset til nogle særlige situationer.

Typisk opleves anspændthed, nervøsitet, rysten, maveproblemer, sveden og rystelser og vejtrækningsproblemer.

Når diagnosen generaliseret angst stilles, har personen oplevet sådanne symptomer gennem det meste af dagen over flere måneder.

Angstfyldt bekymring
Angstfyldt bekymring er en tilstand, hvor personens tænkning er domineret af ting, der kan gå galt, fx økonomi, helbred, ulykker eller forestillinger om at blive forladt af sine nære.

Dette kan være alment for alle mennesker, og man kan tale om det er en angstlidelse, når omfang og intensitet virker hæmmende for personens hverdag.

Forventningsangst
Forventningsangst er angsten for at komme i situationer, som kan fremprovokere et angstanfald - også kendt som angsten for angsten. Ofte er forventningsangsten mere plagsom end de situationer, der oprindeligt gav angst.

Forventningsangst bliver derfor også kilde til undgåelsesadfærd, som medfører begrænsninger og tab af livskvalitet, ved at man ikke længere deltager i det normale sociale liv.

Kronisk angst/spænding
Kronisk angst/spænding kommer til udtryk i fysiske symptomer som muskelspændinger, træthed, søvnbesvær, irritabilitet, uro og koncentrationsproblemer.

Typisk er det disse symptomer omgivelserne og en selv bemærker, enten ved man søger læge eller i gennem længere tid føler sig utilpas og ude af balance.

Traumatisk angst
Traumatisk angst kan opstå efter voldsomme oplevelse som måske har udfordret ens sikkerhed, helbred eller liv. Her kan der være tale om genoplevelser enten i form af billeder, lyde eller tanker og en vedvarende følelse af at være på vagt.

Dette er nært beslægtet med diagnosen post traumatisk belastningsreaktion (PTSD), og det vil være vigtigt at få udredt, om man har PTSD hos egen læge.