Stress

Om stress

Vi kan alle blive ramt af stress. Din krop begynder at sige fra overfor stort pres, og hvis situationen er vedvarende, kan det true dit helbred.

En naturlig reaktion
Vi oplever alle situationer, hvor vi skal yde mere, end vi har ressourcer til. Ligegyldigt hvor stærk du er, kan du komme i en situation, hvor du mærker stress-symptomer.

Stress er et udtryk for ubalance og kroppens alarmberedskab. Det er en sikkerhedsventil, der går i gang, så snart vi føler os ekstra pressede eller oplever farer. Alarmsystemet sikrer, at vi reagerer på faren enten ved at flygte eller angribe.

Du kender det fra situationer, hvor du skal præstere noget særligt. Det kan være op til en deadline, hvor du kan mærke arbejdspresset stige, og du er ekstra „på". Det er en stressreaktion – og det er en naturlig del af det at være menneske.

Find balancen
Din krop bliver efter en periode udmattet og slidt af at skulle mobilisere ekstra kræfter. Det er her, stress-symptomerne opstår. Hvis en stressreaktion varer i længere tid, kan det true dit helbred.

På disse sider hjælper Falck Healthcares psykologer dig med, hvad du selv kan gøre, når du mærker de første symptomer på stress, og hvordan du kan hjælpe dine nærmeste.

Læs mere
Læs mere om symptomer på stress her.