Hotlines

Direkte kontakt til den rette hjælp

For et menneske, der står i en situation med behov for hjælp, skal det være både nemt og hurtigt at komme i kontakt med den rette fagperson.

Derfor har Falck Healthcare tre hotlines, som henvender sig til forskellige situationer.

Vores hotlines er bemandet af sundhedsfagligt personale, der har den relevante ekspertise – og ikke mindst erfaring i lynhurtigt at analysere en situation og anvise konkret hjælp via kontakt til en specialist fra vores netværk af behandlere.

Falck Healthcares hotlines er åbne for alle medarbejdere, og også for ledere, der har brug for hjælp i forbindelse med en organisatorisk, ledelsesmæssig eller personlig udfordring.

Tre forskellige hotlines:

Psykologisk hotline

Denne hotline er bemandet af krisepsykologer, med erfaring i håndtering af akutte kriser, og af psykologer med erfaring i psykologiske rådgivningsforløb. De yder en hjælp her og nu, og de anviser hurtigt og effektivt den rette behandling. Vores psykologiske hotline er åben for både medarbejdere og ledere, der har brug for en sundhedsfaglig ekspert i forbindelse med fx stress, mistrivsel eller andre problemer med den mentale sundhed.

Stress hotline

Vores stress-hotline er bemandet med stresskonsulenter, der har erfaring i at afkode stress-symptomer og foretage en umiddelbar vurdering af, hvor kritisk situationen er for det menneske, der ringer ind. Konsulenten afdækker i løbet af samtalen problemets omfang, historik og mulige årsager. Herefter anviser stresskonsulenten den rigtige rådgivning og behandling som opfølgning på samtalen.

Leder hotline

Som leder kan det være rart at få en snak med en udenforstående sparringspartner med indsigt i ledelsesmæssige- og organisatoriske udfordringer. Derfor har Falck Healthcare, som en del af vores rådgivnings- og behandlingsprogram, etableret denne hotline, som er bemandet med konsulenter, der kan støtte, sparre og vejlede i situationer, hvor objektiv rådgivning kan gøre en afgørende forskel for både lederen, virksomheden og medarbejderen.