Hvad gør man for at undgå skader
Skader
kan opdeles i akutte skader og overbelastningsskader. De akutte skader er dem, som sker ved f.eks. fald
eller kontakt med modspillere. Disse er svære at forebygge. Overbelastningsskaderne, derimod, kan vi
gøre meget for at undgå.
Til at starte med, skal du
have
det rigtige udstyr. Man spiller f.eks. ikke håndbold i løbesko. Og sørg også for at være klædt på i
forhold til vejret o.s.v.
Dernæst bør du undgå at
træne
når du er træt, da træthed nedsætter din og kroppens reaktionsevne. Fysisk træthed kan også være kroppens
signal om, at du har trænet for meget.
Opvarmning
Hvis
du har de ovennævnte ting på plads, kan du gå i gang med opvarmningen. Du skal starte med de store muskelgrupper,
så du får en generel øget kropstemperatur. Derefter bør du målrette opvarmningen, alt efter hvilken
idrætsgren, du skal i gang med. Formålet med opvarmningen er at gøre kroppen parat til aktivitet, således
at den reagerer hurtigere og så muskler/sener bliver mere fleksible. Men også for at undgå nogle af
de akutte skader, der kan opstå tidligt under træning fordi muskler og sener ikke er klar til opgaven.
Træn
varieret
Træner du meget, så
vær opmærksom
på at træne
varieret. Det vil sige, skal træne forskellige muskelgrupper og kropsdele sådan at kroppen ikke belastes
ensidigt. Når du træner meget, er det vigtigt at kroppen får lov til at komme sig igen. Derfor anbefales
det ved styrketræning, at have mindst én hviledag inden man træner samme muskelgruppe igen. Ved konditionstræning:
løb, cykling o.s.v. kan man træne flere dage i træk bare det er med forskellig intensitet. Derfor anbefales
det, at du indlægger mindst én hviledag mellem hver træning – det giver også de bedste resultater på
lang sigt
Lyt til din krop
Hvis
skaden alligevel sker
Først
skal aktiviteten
selvfølgelig
stoppes. Så gælder det om hurtigst muligt at få kompression på området, så vævet ikke hæver unødigt
op og forårsager yderligere skade.
Dernæst skal den skadede
legemsdel køles ned. I dagene efter skaden, skal man begynde at bevæge den skadede legemsdel, inden
for smertegrænsen.
Brug af is:
Den
virker smertestillende, også efter at isen er fjernet.
Den vil
i nogen grad virke muskelafslappende.
Den mindsker hævelse og
medvirker dermed til at fjerne inflammation (betændelse).
Som
ispose
kan du fx benytte:
En pose frosne ærter.
En
dobbelt frysepose eller anden vandtæt pose fyldt med knust is.
Et
tykt frottéhåndklæde vredet op i vand og frosset i en plastpose
Eller
du kan fylde en plastpose med "gammeldags" tyk brun sæbe og fryse den. Posen kan formes efter
frysning.
Sådan
gør du
Et
tyndt viskestykke lægges omkring isposen, der nu lægges over det irriterede sted. Er det ankelen som
skal behandles, bør du sidde eller ligge på ryggen med den beskadigede ankel hævet, helst over hjertehøjde.
Isen skal blive på i maximum 20 minutter.
Derefter
holdes mindst
1 times pause, hvorefter behandlingen kan gentages. Denne sekvens, med maximum 20 minutters is og 1
times pause, kan gentages, så længe smerten er til stede.
Isen
vil i løbet af de første 5 minutter normalt føles mere og mere ubehagelig, næsten smertefuld, men det
område, der er under behandling, vil derefter gradvist blive følelseskoldt, indtil isen ved udløbet
af de sidste minutter næsten ikke føles mere.
Dette
kan
gøres indtil varme og hævelse har fortaget sig. Man bør have den skadede legemsdel over hjertehøjde,
således at der ikke kommer unødigt meget blod til området.
Ovenstående
kan forkortes til:

R =
Ro
I =
Is
C = Kompression
E =
Elevation
M = Mobilisering
Ved
idræt, er det vigtigt at have nem og hurtig adgang til kompressionsforbinding og is, så man kan få den
korrekte førstehjælp. Dette vil afkorte genoptræningsforløbet betydeligt.
Søg
råd, vejledning og behandling ved professionelle behandlere.Bestiller
du en tid ved fysioterapeuten, så vil fysioterapeuten ved undersøgelse og samtale finde ud af hvilke
led, muskler eller sener, som er blevet beskadiget. Derefter laves en plan for behandlingsforløbet.
Behandleren vil forsøge at genskabe normal bevægelighed i det skadede
område. Behandling
kan bestå i
mobilisering af forstuvede led, blødgøring af forstrakte muskler samt optapening. Man kan desuden forvente
at blive instrueret i øvelser som man skal lave hjemme således at man får genskabt normal bevægelighed
så hurtigt som det er muligt, samt for at problemet ikke genopstår.
Denne
plan skal være realistisk
i forhold til helingstiden i det skadede væv og patientens fremtidige planer med hensyn til sport.