Print | Sitemap | Falck.com   

Gode råd fra Falck Healthcare

Pas på dig selv i krisen

Af Karsten Lauridsen, Læge, Falck Healthcare


Vær opmærksom på din krops signaler


Din krop er et fintfølende apparat, og det er nyttigt at lære at afkode de små signaler, den hele tiden giver dig. Sammenlign det med din bil: Det er klogt at fange mislydene i tide. Især i krisetider er det fristende at overhøre signalerne og bare knokle på. Det er også farligt. Gå til lægen, hvis du har mistanke om, at der er noget galt.

Hold fast i motionen


Mange mennesker dropper motionen, når de har travlt på jobbet. De bliver længere på arbejdet, og de tager hyppigt aftenen til hjælp. Men at droppe motionen er den hurtigste vej til nedslidning. Så hold fast i motionsvanerne – både for din egen og for virksomhedens skyld.

Få din nattesøvn!


Krisen følger tit med hjem fra jobbet. Mange får sværere ved at falde i søvn, fordi de er urolige, stressede eller bare tænker for meget på arbejdet. Øv dig i at lægge arbejdet fra dig og nyde din fritid. Gå afslappet i seng, og lad være med at tale for meget om arbejdet om aftenen – det er den bedste forudsætning for at vågne frisk!