Print | Sitemap | Falck.com   

Kursus - Erhvervsrådgivning

Fyring og omstrukturering

Kursets formål
Vi lever i en omskiftelig verden, hvor tilpasning er en del af hverdagen. Selv om det aldrig kan blive en positiv situation at skulle fyre medarbejdere, så er der aspekter, som kan gøre det “så godt som muligt”. For at sikre fyrede og omplacerede medarbejderes selvagtelse og fremtid er det virksomhedens ansvar at tilse, at processen bliver håndteret så professionelt som muligt.
Overordnet skal kurset tilføre viden om de reaktioner, som man kan opleve blandt fyrede/omplacerede medarbejdere, samt hvordan man som leder kan gøre situationen så udholdelig som mulig for den fyrede/omplacerede. Endvidere orienteres om, hvordan man som kolleger (fyrede/omplacerede/ tilbageværende) kan hjælpe hinanden.

Forventet udbytte

  • Kendskab til at gennemføre afskedigelsessamtale

  • Kendskab til reaktioner i forbindelse med fyring/omstrukturering

  • Kendskab til håndtering af fyrede/omstrukturerede medarbejdere

  • Kendskab til etiske spilleregler

Målgruppe
Ledere med personaleansvar.

Rammer for kurset
Kurset tilpasses den enkelte virksomhed og er således ikke et standardiseret kursus, men planlægges ud fra et formøde mellem underviser og repræsentanter fra virksomheden.
Sted for afholdelse af kurset vælges og betales af kunden.

Underviser
Psykolog, der underviser ved teorigennemgang og fælles diskussioner.

Indhold

  • Hvordan man holder en afskedigelsessamtale

  • Etik i afskedigelsesprocessen

  • Hvilke reaktioner lederen kan forvente fra medarbejderen

  • Hvordan lederen kan støtte medarbejderen

  • Tilbud om hjælp til medarbejderen

  • Håndtering de tilbageblevne medarbejdere

  • Betydningen af at have omstruktureret flere/mange gange

  • Hvordan kolleger kan hjælpe hinanden

Pris og varighed: Udregnes efter aftale om indhold

Antal deltagere: Efter aftale